Martin Glaz Serup (f. 1978) er indiskutabelt en af Danmarks mest betydningsfulde digtere; på hans blog, Kornkammeret, finder man skarpe essays og ikke mindst en imponerende linksamling, der samler bundter (bündeln) af tråde fra poesiens overdrev i ind- og udland.
Ud over en række børnebøger og optegnelser indbefatter Martin Glaz Serups poetiske produktion bl.a. digtsamlingerne:
– Shylas ansigt, Lindhardt og Ringhof 2002 (digte)
– Travelling Salesman, adressens forlag 2002 (digt)
– Borgmester Gud, Lindhardt og Ringhof 2003 (digte)
– 4, adressens forlag 2005 (langdigt)
– Trafikken er uvirkelig, Borgen 2007 (langdigt)
Her på siden kan man høre hr. Serup læse hele Borgmester Gud i forbindelse med indvielsen af ForfatterstemmeBoXen på Vild med Ord festival 2010.