Et digt af Ernalise Royer
Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.
djengis
kattevenneri
kan være uldent
eller med spinderier
ud af pelsens bløde luv
kommer kløer langsomt snigende
prikker stille i mit kød
minder mig om væsensvendings
mulighed
ikke kun i hjernens spind
men helt reelt
igemt pelsens bløde skind
mulighed for krads og riv
et lille venligt stik
ligesåvel et blik – lidt tomt måske
sender mig varsler
om brat opvågnen
af mit drømmesyns
søde rare leg
et rovdyr i bamsedragt
kær og sjov
men osse indbygget
dræberinstinkt
ligger i ske under min dyne
op ad min nøgne hud
hvor er jeg tillidsfuld
hvor er jeg enøjet naiv og useende smådum
i min perfekte legetøjsillusion
kan jeg rumme den enkle sandhed
uden dømmen, uden drømmen, uden stammen,
uden frygt og bæven
kan jeg det ?
Skrevet og indtalt af Ernalise Royer
Et digt der lusket sniger sind ind på én.
Rundt om den varme grød og tilbage igen.
Et rovdyrsdigt om rovdyr: pludseligt sidder jeg i rævesaksen;
og der sidder jeg i grunden ganske behageligt.
Pludseligt blev jeg suget ind, og lå der i ske under dynen.
Simple ord gjorde det hele transcendentalt nærværende.
En kvindestemme; en situation; livet ballancerende på et livsæg.
For så at slippe mig der: hvor jeg blev mere mig end mig.