Danland….

Poetisk guf af Lars Greir. Den musikalske del er skrevet og spillet af Kristian Lindberg.

Nedenstående lydfil rummer 5 digte: DANLAND, IMENS ALTING VAR STILLE PÅ STIANLÆGGET, VERDEN GIK SÅLEDES UNDER I 79, PLÆNEN VAR OPSTREGET AF TANKELYS og FORHALLERNE ER HJERNERNE.

Det hele stammer fra digtsamlingen ‘MillionĂŚrpoet Skyd!‘ fra midt i 90’erne. En del af dem af tidligere udgivet i Øverste Kirurgiske. Velbekomme!


Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke pü dette direkte link til lydfilen.


Digt 1
DANLAND

danland, daihatsu, dagene gĂĽr
Ved fĂŚrgen stak de gamle kaffehajer
paraplyspidst til jyske børn

jeg selv skal nu brĂŚndes, sagde telefonistinden
til grossereren med stadig erektion
og en ĂĽnde a la sandemann
fuld af liv og citater fra Heiberg

og hendes flirt, hendes historiske bydel
fyldt med karismatiske rejeseledere
Der var en krans fra ‘pigerne’

familierne spadserede hver til sit kolde bord
og det var pĂŚnt altsammen
men uden den fasthed
datteren aldrig fik

Digt 2
IMENS: ALTING VAR STILLE PÅ STIANLÆGGET

Imens: Alting var stille pĂĽ stianlĂŚgget
før lyset forsvandt
i de unge forsvinderes øjne
Man forstod ikke deres tavse angst
for braget der aldrig kom
i tĂĽgen
som ingen fandt

Aldrig blev de mĂŚtte pĂĽ dyr
og drikke drak de
ud fra mundvigene stak det bitre
Overlevende gĂĽr nu rundt
i døvblindes verden
tysser pĂĽ hunde
kortlĂŚgger bylder ned
og tegner ringe om kratere

Dagligt vügner de bestøvede mareridt
Der er ild i deres ører endnu

Digt 3
VERDEN GIK SÅLEDES UNDER I 79

Verden gik sĂĽledes under
i ’79
og at huske
blev som at lede
efter sokker man ikke kan lide

de fĂŚrreste mener overhovedet at ha vĂŚret
til stede i feje efterfirsere
da grüdige øjne opsvulmede candyfloss-bÌ
himlen kun opholdt af lyskastere

her pü det sidste hører man om ligrøverstress
og febrile tøj-fossiler der opskovles dampende
begynder at smile og grĂŚde baglĂŚns
men nedsmelter harskt sĂĽ alle er vĂŚk
før tusindürsnatten forsegler

Digt 4
PLÆNEN VAR OPSTREGET AF TANKELYS

PlĂŚnen var opstreget af tankelys
keglesmukt om staudernes glemsel

Vores vilde hjørner
i sommerhavelegen, elskede
siges at vĂŚre dunkle nu
tĂŚnker vi med udslettelse
pĂĽ det skride hvigende bed

Gerrigt vĂŚk i stjerner
vil i vores øjnehjørner
den sidste gü død

Digt 5

FORHALLERNE ER HJERNERNE

Forhallerne er hjernerne
her tĂŚnkes metanskibe
Gangene ser lige ud
gĂĽr forbi
hinanden igen
Vi herinde er stjerneskud
indkapslet i andre erindringer
– Af os runger hjernerne
med indĂŚdte
rasende
drømme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. KrĂŚvede felter er markeret med *