Stumheden Afbrudt

Et digt af Iben Fog Staal.

Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.


STUMHEDEN AFBRUDT

Og ordene gav mig intet igen.
Jeg red dem til grønne storme
af rædsomt raseri –
jeg græd dem til de
blev tomme og faldt udmattede om
i græssets empati.

Og under det grønne,
dette frugtbare mørke
– en grøde der sætter
skred i systemer
som træet der kun har én form
at vokse efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *