Et digt af Suzanne Brøgger
Tilbage til “Sløret”
Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.
VINGEN PÅ HÆLEN
De nøgne pletter i min sjæl,
de blev en vinge på min hæl.
Jeg fik den i Jerusalem,
og vingen blev mit andet hjem.
Jeg blev jo Hermes’ sendebud,
og troede faktisk jeg var Gud.
Det blev mit kald at flyve ud,
og gøre jorden grøn og gul.
Nu ved jeg ikke, hvad der sker,
for jeg kan ikke flyve mer.
Den vinge blir mig noget tung,
den var så let, da jeg var ung.
Men mine mærker, der var blå,
er blevet toner der kan slå
det sår, der var engang så ømt,
er bare noget, jeg har drømt.