Dybt i pelsen

Dybt i pelsen – et digt af Martin Birkmand


Dybt i Pelsen

Oppe på den havblå himmel
farves m√łrke dybe kanter,
som på et maleri med sveden ramme,
sveder regn til muldent pl√łre
på en baggrund sort som intet,
sitrer stjerners skær som prikker
og de danser, hopper, samles
midt i solen, eksploderer,
sprænger universets tomhed
der, som tomhed i en dråbe,
falder ned og dybt i pelsen
på en hund, der jagter katten
ind i krattet, ind et sted
i bevistheden;
du falder sammen;
ned på gulvet;
accepterer…
Din erkendelse er begrænset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *