Den dybe tallerken

Den dybe tallerken, et digt af Mikkel Zøllner Andersen

Den dybe tallerken

Er skabelsen udtryk for Guddommeligt held?
Eller skabte alverden mon snarere sig selv?
Skal man gribe til højere magter for at forstå eksistens?
Eller kan vi forstå det hele blot ved at tænke Baglæns?
Tog det mon Gud syv dage at skabe alt liv?
Eller skete det med et brag på eget initiativ?
Skal vi tro på de skriftkloge missionærer?
Eller på Darwins empiriske evolutionære?
Skal man tage alle fundamentale udsagn bogstaveligt i Guds helt egen bog?
Eller skal man kunne læse historien mellem linjerne for at være rigtig klog?
Kan liv begribes gennem meditation og askese?
Eller beskrives det bedst som en fotosyntese?
Kan alternative profeter virkelig udrette mirakler?
Eller spinder de blot guld på fortvivlede stakler?
Øjner man fremtid i kaffegrums og horoskop?
Eller er vi bedre tjent med Hobbles teleskop?
Vis mig det menneske som rigtig forstår!
Astronomiske afstande som tælles i lysår!
Fattes universets gåder bedst gennem abstrakt superstrengsteori?
Eller begriber mennesket bedre gennem konkret kunstnerisk fantasi?
Kan man forklare alle fænomener med logik og matematik?
Hvordan beregner man for eksempel en kvalitets mystik?
Er personligheden et resultat af en kompliceret genetisk kode?
Eller er den blot psykologiske konstruktioner inde i mit hoved?
Bevæger erkendelsen sig frem med kvantespring?
Eller rekonstruerer vi teorier som leder os i ring?
Hvis årsagen til resultatet også selv er et relativ?
Giver det så mening at fastholde et perspektiv?
Er en sandhed noget som altid vil bestå?
Eller kan den som alt andet også forgå?
Er virkeligheden virkelig som forestillede?
Eller skaber vi den blot i vort eget billede?
Kan en sommerfugls vingeslag gøre Et facit til varierende millioner?
Er mon selveste kaosteorien selv en sandhed med modifikationer?
Står svarene fast eller blæser de løst i vinden?
Indtil en ny teori vipper den gamle af pinden!
Måske er præmissen om enten / eller en misvisende lov!
Måske er det mere hensigtsmæssigt at tænke både / og!
Eller kan alt reduceres til kvarker og fotoner?
Og er en tanke blot kemi mellem neuroner?
Måske helheden er større end summen af de enkelte dele!
Måske det er ganske umenneskeligt at begribe det hele!
Engang var Endeligt der hvor horisonten forsvandt!
Nu tror man intetheden starter ved universets kant!
Jeg tror hver helhed blot en del af en anden!
En uendelig tanke som overgår forstanden!
Men tro nu ikke ukritisk og blindt på mit bud!
For Så kunne du lige så godt tro Jeg var Gud!
Kig dig hellere grundigt om i den videste verden!
Måske også du har et bud på den dybe tallerken!

Mikkel Zøllner Andersen, 2010

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *