cykelsti.due.sarajevo

cykelsti.due.sarajevo – et digt af Mirian Due

cykelsti.due.sarajevo

– Det’ synd, siger drengen. Duen ligger og spjætter

på gaden. En mand løfter den op ved vingen

og holder den ud fra sig i strakt arm.

– Det’ synd, siger drengen

som manden holder i den anden hånd.

– Åh nej, siger en kvinde med et rødt og oppustet ansigt.

Hun har trukket sin cykel ind til siden og hulker tørt.

Fuglen klasker ned mod fortovet.

– Vi må knække nakken på den,

siger manden med drengen ved hånden.

Fuglen trækker stadig i den ene vinge som en due

jeg så engang i Sarajevo. En pige i sommerkjole

stod midt i en rede af fugle. Hun rakte hænderne ud

mens hendes mor tog billeder af hende. Fuglene

snublede over hendes fødder og kravlede hen

over hinanden for at få fat i de trillende brødkrummer

der var drysset ud på fliserne. Pigen strakte sin arm ud.

Yderst på den balancerede en due. Den slog med vingerne

og foldede den ene ud som en papirvifte.

Manden får godt tag i duen.

Han bruger en fod til at holde

og en hånd til at kværke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *