Uden titel

Uden titel – af Marwa Raid

Jeg har valgt at skrive et digt om min baggrund, da den danner grundlag for min person den dag i dag. Jeg vil gerne dele min tanker om kulturmøde, mangfoldighed og at være en ung, glad, muslimsk, dansk araber. I det her digt fortæller jeg om min lyst til at blive forfatter, eller digter mere præcist. Jeg beskriver situationen i mit hjemmeland, der tydeligvis rører mig dybt, men at jeg igen fandt mig selv, da jeg fandt Danmark.

Jeg ser op mod himlen med hjertet fuld af latter
Kan jeg mon nogensinde blive forfatter?
Trods min hudfarve, mit tørklæde og min nationalitet
Til trods for min lange rejse og alt hvad der er sket

Jeg stammer fra et land, der kæmper for demokrati
Det land, der søger et pålideligt parti
Et land, der ikke søger anarki eller monarki
Et land, der flygter fra det nuværende hierarki

Så længe de i rebet trak,
Og alle råber “Kæmp for Irak,”
Og jeg råber med dem, men min stemme er så lav,
Men min fulde støtte jeg demonstranterne gav

De vil blot leve som far, mor, søn og datter,
Og jeg vil blot ønske jeg kunne blive forfatter
Så jeg kunne dele den glæde og det sorg
De har låst inde så ufatteligt mange år

Jeg ønsker med dette digt at præsentere min baggrund
Jeg viser jer hvad det vil sige at komme til landjord fra havbund
Jeg var væk i havet og søgte blot et land i sigt,
Og jeg fandt Danmark, der viste mig mit ansigt

– Marwa Raid

1 Response to Uden titel

  1. Ikram El Faquiri skriver:

    Jeg synes det er et fantastisk digt.. Super godt gået Marwa Raid..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *