Endnu en forfatter med hold i nakken

Et digt af Jens Angelsgaard


Virker afspilleren ikke? Pr√łv at klikke p√• dette direkte link til lydfilen.

ENDNU EN FORFATTER MED HOLD I NAKKEN

A
Sande poeter sover med pen, blæk og papir under hovedpuden.
At være kunstner er som at være en påfugl med en alt for stor hale.
Ungfugle kendes på auraens smukke spraglede fjerdragt.
Og p√• en planl√łs utydelighed:
idet ethvert digt √łnsker at blive som et staldtip med fregner.

Ordsnedkere udsmykker
et tværsnit af udsnit i træsnit:
sætter kulturen på vers.

Det er n√•r ordene tager sig sammen, at √łrene forivrer sig
og lytter efter magien i den por√łse aske af almenhed,
der er tilbage af folkesagnenes tid.

Lyrikeres bestemmelse er, at kravle ind i ordet:
for derinde at arbejde sig fra det uudsigeliges periferi
langs f√łlelsernes radius
og helt ind i forsvindingspunktet for menneskelig og medmenneskelig eksistens.
Dermed g√łres den samme eller den modsatrettede bev√¶gelse tilg√¶ngelig for dem,
der af en eller anden grund √łnsker andre oplevelser
end fortravlede talebobler, replikskifte og hverdagsmimik.

B
Noget dunet omfavner poeterne nede i åndeverdenen.
Noget alfabetisk ordnet, der breder sig som en str√łmafbrydelse.
Det er dr√łmmene, der samler honning p√• nervesystemets rapsmarker.

I morgendiset omkring markerne
kan man se skribenterne rejse sig
med retning imod enkelhed,
intentioner om nærvær
og et ufrivilligt farvel til forældede ord.

C
Deres hjerner er som parkeringshuse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *