Puer Aeternus

Et digt af Peter Breum

Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.

Puer Aeternus

dit liv som
delvis deltagelse

i en
verdensomspændende
virkelighedsforestilling

en foruroligende
skidt skrevet
fortælling

hvori alle
virker væmmende
kameravante

hvori alle
smilende forbliver
selvvalgt fortabte

frivilligt druknede
i infantilismens
forplumrede vælling

* * *

dit liv som en
vanskelig videnskabelig
vandring

blandt de sidste tiders
uhyggeligt selvforgabte

en uskyldighedens armé
af aggressive
rynkede børn

* * *

dit liv som en
gradvist øget
bevidsthed

om hvad
der skal til

for ikke
at blive genkendt

som den utro
overløber
du er

om hvad
der skal til

for at gennemføre
din vagt vågen

for at klare
effektivt afklare
futilt forklare

din opgaves
trælsomme tørn

* * *

dit liv som en
febrilsk flirten

med verandaens
fysisk fineste
genhylster

på det paradisiske
pastelhotel
hvor baren aldrig
lukkes

på de ukoncentreredes
evige sydhavsø
hvor solen aldrig
slukkes

hvor du nu
er forsamlet
forbandet forbundet

strandet
for at danse
selve tiden

og dit livs
mangfoldige mulighed
endegyldigt
ihjel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *