Et digt af Ina Lykke Schmidt – optaget i lyrikcaféen ved Spoken Word Festival i Odense 2010
Den Drukner Ej Som Danse Kan
Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.
DEN DRUKNER EJ SOM DANSE KAN
At falde gennem vand, fordi man er tung, bare glide og
glide ned gennem det mørke og grumsede i søen bag
skolen, danse derned, tage den lange frakke af og svinge
med armene, fordi jeg kan, jeg er et menneske, hvorfor
må jeg aldrig svinge med armene og råbe. Muren i
sollyset. Ved du hvor smukt, jeg synes det er? Jeg ved du
vil sige, at vi aldrig kan se den samme mur, og du vil
række armen op efter fuglekuglen, jeg har hængt i træet
bag mig, fordi jeg synes det er skolens pligt at fodre
fugle, og du vil lukke hånden om den og flå den ned.
Selv seglgarn kan sprænge, se fibrene der går fra
hinanden i solen. Selv små fugle kan klare sig selv. Selv
levende mennesker som dig og mig, ja dig, se dine
hænder, selv du kan dø.