Et digt af Rune Kjær Rasmussen
Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.
Floden under huden
Der står altid en ulv
ude i mørket
klar til at tone ruderne med,
for dyret der hyler
er en formfuldendt ånd
at blæse ind i skabelonen
hvor skæbne og tilfælde skvulper.
Rummet her hvor alle bor
har ridser markeret med nætter
og glatslebne søjler til dage hvor poter
skraber
en udvalgt klo til en fremskudt tangent,
en fjerdragt der bruser,
et håndtryk så fast,
en muskel der spændes
ved enhver intention
om at løfte en byrde fra en tynget sjæl
knækket af gåder
brudt frem fra frø
i kroppen så arret
af ældgammel angst for at stoppe
og en endnu ældre frygt for at fortsætte
færden
mod færten af ilden i luften,
grenen i armen der afprøver strejfet,
blikket der fæstner sit fokus via vandoverfladen,
essensen der afspejler sig selv i et opbrud.
Sådan rækkes udvalgte dele
af livet frem
fra døde punkter
indkapslet til senere brug.
Der står altid en ulv
ude i mørket
drivvåd af skygger fra ufremkommelige egne,
der hvor en levende sjæl
går gennem sine egne fodspor
forfrisket af flokkens filtrerede kredsløb.
Sådan slides kroppen til
et sammenkrøllet atlas,
mens floden under huden
tager alt med strømmen.