Venteværelset

Et prosadigt af Henriette Elmø


Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.

Venteværelset

Først havde hun nydt at læse hans små historier. De var højdepunktet på dagen. Men efterhånden begyndte hun at undre sig. Hun fik det ene deja-vu efter det andet! Hun genlæste de forrige dages tekster flere gange: Det kunne ikke passe! Ingen kan vel skrive frem i tiden? Men med dagene voksede visheden. Scenarier skrevet med hans ord, udspillede sig omkring hende, hun blev besat af at læse: Hvad sker der, hvad sker der i dag? Hun blev hovedperson i handlingerne, alt hvad han skrev, blev til virkelighed. En dag holdt han pludselig op, han var som sunket i jorden. Og da der ikke kom nye ord fra hans hånd tyndede verden omkring hende ud. Hun sad fast i hans sidste tekst der handler om en kvinde og en mand som sidder på hver deres stol i et hvidt venteværelse og stirrer på et vægur der er gået i stå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *