maj 242010
 

Så fik vi indviet ForfatterstemmeBoXen på Vild med Ord festivalen i Århus i slutningen af april. Indvielsen blev en stor succes med lyriske oplæsninger af Martin Glaz Serup, Lars Skinnebach og Cindy Lynn Brown!

Boksen tiltrak sig stor opmærksomhed, og vi fik lokket navne som Maja Lucas, Mette Moestrup, Jeppe Ottow, Ejler Nyhavn og Morten Rye Andersson ind bag forhænget – de digtede på livet løs ned i mikrofonen! Glæd dig til at høre resultatet her på siden!

Vi siger MANGE tak til alle deltagere.

ForfatterstemmeBoXen

ForfatterstemmeBoXen

Share
mar 082010
 

Forfatterstemmer.dk vil være at finde på Vild med Ord festivalen i Århus d. 24. – 25. april.

Vi vil være til stede med vores nyeste feature ForfatterstemmeBoXen. Det er noget så simpelt og smart som en boks med udstyr til lydoptagelser, således at alle med digteriske tendenser nu kan få lov til at indtale (og naturligvis lytte til andres) digte.

ForfatterstemmeBoXen bliver indviet af landets bedste digtere lørdag d. 24. april kl. 13 – 13.45! Martin Glaz Serup, Lars Skinnebach og Cindy Lynn Brown.

Her finder du adressen til festivalen

Share