Hende

Et digt af Rune Engelbreth Larsen

Hende

Af Rune Engelbreth Larsen. Upubliceret digt (2010)

Løsn dine stjernefyldte rober, min milde fyrstinde,
lad mig gispe i dine nĂŚtter og famle i blinde.

Fugt dine landskaber i daggryets rødmende hinde,
lad mig vügne i dine flammer, se tusmørket svinde.

LĂŚg dine lyngpuder pĂĽ heden og vent, fristerinde,
lad mig drages af dine dufte, lad kilderne rinde.

Pryd dine skovsøer med høje romantiske linde,
lad mig mÌrke, hvad dine strømme og dyb har i sinde.

TĂŚnd dine fyrtĂĽrne og red mig i land, frelserinde,
lad mig strande pĂĽ dine strande som stormvejrets minde.

Spred dine skyer under fløjlskys og svedige vinde,
lad mig udforske dine dale, bestige din tinde.

Åbn dine miner, vær mit sesam, min lykkes værtinde,
lad mig oplyse dine skakter, se skattene skinne.

Røb dine skjulesteder, vis dig, forfør mig derinde,
lad mig sprÌlle i dine spind, mens jeg hører dig spinde.

StrĂŚk dine vidder og fold vingerne ud, elskerinde,
lad mig vide, at det er dig, der er landskabets kvinde.


http://www.polifilo.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. KrĂŚvede felter er markeret med *