Danland….

Poetisk guf af Lars Greir. Den musikalske del er skrevet og spillet af Kristian Lindberg.

Nedenstående lydfil rummer 5 digte: DANLAND, IMENS ALTING VAR STILLE PÅ STIANLÆGGET, VERDEN GIK SÅLEDES UNDER I 79, PLÆNEN VAR OPSTREGET AF TANKELYS og FORHALLERNE ER HJERNERNE.

Det hele stammer fra digtsamlingen ‘Million√¶rpoet Skyd!‘ fra midt i 90’erne. En del af dem af tidligere udgivet i √ėverste Kirurgiske. Velbekomme!


Virker afspilleren ikke? Pr√łv at klikke p√• dette direkte link til lydfilen.


Digt 1
DANLAND

danland, daihatsu, dagene går
Ved færgen stak de gamle kaffehajer
paraplyspidst til jyske b√łrn

jeg selv skal nu brændes, sagde telefonistinden
til grossereren med stadig erektion
og en ånde a la sandemann
fuld af liv og citater fra Heiberg

og hendes flirt, hendes historiske bydel
fyldt med karismatiske rejeseledere
Der var en krans fra ‘pigerne’

familierne spadserede hver til sit kolde bord
og det var pænt altsammen
men uden den fasthed
datteren aldrig fik

Digt 2
IMENS: ALTING VAR STILLE PÅ STIANLÆGGET

Imens: Alting var stille på stianlægget
f√łr lyset forsvandt
i de unge forsvinderes √łjne
Man forstod ikke deres tavse angst
for braget der aldrig kom
i tågen
som ingen fandt

Aldrig blev de mætte på dyr
og drikke drak de
ud fra mundvigene stak det bitre
Overlevende går nu rundt
i d√łvblindes verden
tysser på hunde
kortlægger bylder ned
og tegner ringe om kratere

Dagligt v√•gner de best√łvede mareridt
Der er ild i deres √łrer endnu

Digt 3
VERDEN GIK S√ÖLEDES UNDER I 79

Verden gik således under
i ’79
og at huske
blev som at lede
efter sokker man ikke kan lide

de færreste mener overhovedet at ha været
til stede i feje efterfirsere
da gr√•dige √łjne opsvulmede candyfloss-b√¶
himlen kun opholdt af lyskastere

her p√• det sidste h√łrer man om ligr√łverstress
og febrile t√łj-fossiler der opskovles dampende
begynder at smile og græde baglæns
men nedsmelter harskt så alle er væk
f√łr tusind√•rsnatten forsegler

Digt 4
PLÆNEN VAR OPSTREGET AF TANKELYS

Plænen var opstreget af tankelys
keglesmukt om staudernes glemsel

Vores vilde hj√łrner
i sommerhavelegen, elskede
siges at være dunkle nu
tænker vi med udslettelse
på det skride hvigende bed

Gerrigt væk i stjerner
vil i vores √łjnehj√łrner
den sidste g√• d√łd

Digt 5

FORHALLERNE ER HJERNERNE

Forhallerne er hjernerne
her tænkes metanskibe
Gangene ser lige ud
går forbi
hinanden igen
Vi herinde er stjerneskud
indkapslet i andre erindringer
– Af os runger hjernerne
med indædte
rasende
dr√łmme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *