Danland….

 

Poetisk guf af Lars Greir. Den musikalske del er skrevet og spillet af Kristian Lindberg.

Nedenstående lydfil rummer 5 digte: DANLAND, IMENS ALTING VAR STILLE PÅ STIANLÆGGET, VERDEN GIK SÅLEDES UNDER I 79, PLÆNEN VAR OPSTREGET AF TANKELYS og FORHALLERNE ER HJERNERNE.

Det hele stammer fra digtsamlingen ‘Millionærpoet Skyd!‘ fra midt i 90’erne. En del af dem af tidligere udgivet i Øverste Kirurgiske. Velbekomme!

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.


Digt 1
DANLAND

danland, daihatsu, dagene går
Ved færgen stak de gamle kaffehajer
paraplyspidst til jyske børn

jeg selv skal nu brændes, sagde telefonistinden
til grossereren med stadig erektion
og en ånde a la sandemann
fuld af liv og citater fra Heiberg

og hendes flirt, hendes historiske bydel
fyldt med karismatiske rejeseledere
Der var en krans fra ‘pigerne’

familierne spadserede hver til sit kolde bord
og det var pænt altsammen
men uden den fasthed
datteren aldrig fik

Digt 2
IMENS: ALTING VAR STILLE PÅ STIANLÆGGET

Imens: Alting var stille på stianlægget
før lyset forsvandt
i de unge forsvinderes øjne
Man forstod ikke deres tavse angst
for braget der aldrig kom
i tågen
som ingen fandt

Aldrig blev de mætte på dyr
og drikke drak de
ud fra mundvigene stak det bitre
Overlevende går nu rundt
i døvblindes verden
tysser på hunde
kortlægger bylder ned
og tegner ringe om kratere

Dagligt vågner de bestøvede mareridt
Der er ild i deres ører endnu

Digt 3
VERDEN GIK SÅLEDES UNDER I 79

Verden gik således under
i ’79
og at huske
blev som at lede
efter sokker man ikke kan lide

de færreste mener overhovedet at ha været
til stede i feje efterfirsere
da grådige øjne opsvulmede candyfloss-bæ
himlen kun opholdt af lyskastere

her på det sidste hører man om ligrøverstress
og febrile tøj-fossiler der opskovles dampende
begynder at smile og græde baglæns
men nedsmelter harskt så alle er væk
før tusindårsnatten forsegler

Digt 4
PLÆNEN VAR OPSTREGET AF TANKELYS

Plænen var opstreget af tankelys
keglesmukt om staudernes glemsel

Vores vilde hjørner
i sommerhavelegen, elskede
siges at være dunkle nu
tænker vi med udslettelse
på det skride hvigende bed

Gerrigt væk i stjerner
vil i vores øjnehjørner
den sidste gå død

Digt 5

FORHALLERNE ER HJERNERNE

Forhallerne er hjernerne
her tænkes metanskibe
Gangene ser lige ud
går forbi
hinanden igen
Vi herinde er stjerneskud
indkapslet i andre erindringer
– Af os runger hjernerne
med indædte
rasende
drømme

Share

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)