Send digte

 

Vi tager ikke mod flere indsendte digte. Grundet andre projekter og for at skabe en mere stringent linje, har vi valgt at lukke for denne funktion.

Læs mere her

Mvh
Redaktionen
Maj 2014

Share

  28 Responses to “Send digte”

  1. Der står: “Du kan også indsende et digt som en kommentar direkte på denne side(link). Så bliver det altså ikke nemmere”. Klikkes der på linket, få man blot denne besked:

    Fejl 404 – Ikke fundet
    Beklager, men siden, du ser efter, eksisterer ikke.

    Så jo… Det KAN godt gøres nemmere!

  2. UPS….
    Den var ikke så god. Det beklager vi.
    Der ligger vist et gammelt link til en side med lyndigte, hvor vi havde den nævnte feature. Desværre fungerede det ikke, så digtene endte med at ryge i den store cyberspace-skraldespand.
    Men tak for tippet. Linket vil blive fjernet snarest.

    Vi beklager ulejligheden.
    Mvh
    Redaktionen

  3. Opsang til en ven

    30.7.2009

    Øjne så blanke og slørede
    forkrøblede ben der vaklede
    til stedse, jorden måtte fare op
    dulmet bort til døve ører
    knuste drømme af tåge
    kliren af tomme flasker
    syrede sind af bitterhed
    uværdige kvinde hvad
    gør du ved dig selv,
    kys dog livet du har det endnu !..

  4. Sindets kroge.
    13.5.2008

    Du med en dom i
    psykiatriens navle,
    tit og ofte en dom
    der får den ramte
    til virkelig at
    kravle, hvide kitlers
    ord om medicin
    og diagnoser,
    fixeringsdomme i
    lærdommens tomme kroge
    hvor handling er
    din eneste magt,
    ulidelige angst for ord
    du netop skulle have sagt.

    Afmagts domme
    i fordums tid,
    råb om bliv
    eller skrid,
    hvor ingen
    så dig komme,
    tømte liv
    forladte og tomme,
    låste skæbner der
    ikke altid gjorde godt,
    hvor kan titler til
    tider handle småt.

    Tænker du hvide
    kittel på den
    dømtes skæbne
    efter din dom,
    foregår fremtid
    også der hvor
    din uddannelse
    og indsigt er
    fuldstændig tom,
    og hvorfor handle
    med noget man
    intet ved om,
    lærdommens spind,
    umulige ord i galop,
    hvornår bør
    man sige stop?

    Læste du den ramtes
    journal inden din dom,
    eller var der noget
    du intet vidste om,
    hvad er det vi
    gør mod hverandre,
    fornedret blev et menneske
    der ikke var dig,
    men blot andre,
    er det så hvad der
    giver ro i din sjæl,
    vi lader den hvide
    kittel sove trygt
    på sit leje mens
    kroppe står bundet
    til sindets pæl uden
    frit at kunne vandre,
    det var heldigvis ikke dig
    men hvad du gjorde mod andre.

  5. Livets oprørte sø.
    14.5.2008

    Livet er som at
    sejle et skib
    i en oprørt sø,
    alle har vi troen,
    men ingen viden om
    hvornår håbet vil dø,
    du kan drukne hvis
    du ikke kan svømme,
    alt bliver afgjort
    af din kærlighed
    til livet og din
    kraft til at dømme.

    Kærligheden og modet
    på livets oprørte sø
    er kræfter der
    kan vågne og dø,
    alle har vi det vi
    elsker i vore tanker,
    og nogle med kærlighed
    der aldrig smed et anker,
    kærlighed der ikke ville dø,
    trods bølgernes sprøjt på
    livets oprørte sø.

    Hård er den kærlighed
    du gang på gang
    har været ved at
    miste grundet havgus
    i menneskers sind
    hvorom du intet vidste,
    ting der aldrig
    kom til veje,
    dit sinds hemmeligheder
    kan kun du eje.

    Hvad tænker du
    ”jomfru mø” vil du
    endnu en gang med
    på livets oprørte sø
    sætte dig ud over de
    høje hvide bølgers sprøjt,
    at være kaptajn på
    livet kan være drøjt.

    Fofatterkommentarer til digtet
    Hvor lidt forudsigeligt livet egentlig er og hvilke kræfter man kommer op i mod, hændelser der ændre alt, “jomfru mø” er et skib der holder alle oven vande så længe det varer.

  6. Bare sort
    18.1.2009

    Sorte timer fødes
    medicinsk langsomlighed
    Dage gennem tonet glas
    bivirkninger stagnerer
    mørke sky som skumring
    er der lys et sted
    borte er den mindste stråle
    livets horisont atter på rov
    Find dog lyset
    er kontakten tændt?
    “år er gået” evige tid!..

  7. Måske dig
    13.2.2009
    Borte i en underfundig drøm
    ting der ikke var
    det de burde
    tovtrækkeri med
    psykosens uendelige magt
    sjælen der ikke
    rører sandhedens væsen
    et bagland af beskyldninger.

    En helbredelse dæmrer
    mørke dæmoner går bort
    forklaringer tårner sig op
    luft der skal renses i
    fornuftens klare lys
    samvittigheds sorte
    smuds drives
    af hvide skyer
    først da kan livet leves.

    (depression)

  8. Sommertid
    17.3.2009

    Sommerdyd ved karteloggers facade
    store ord af fryd
    vand der hvisler af
    bortkastet tåge
    varme fortove og skygger
    solens dans på himlen
    dage der dulmer livets begær
    fugle med ny opdaget glæde,
    leg opstår i træernes kroner
    møde mellem mænd og unge kvinder
    brunet hud af skind og stråler
    nye leger i moders skød
    cyklus sendes vider til små nye
    soler gir plads for endnu en byge.

  9. En lun tid
    24.6.2009

    Sommertid
    morgendug på
    svedne enge
    ung snak ved kiosken
    romance et sted derude
    hjerter der brænder
    sammen.
    Sommertid
    sondrer med brune folk –
    billeder på kroppe
    luftes, vinden ofrer det
    sidste lune pust af historier
    om somre der var,
    driver med skumfødte bølger
    i et hav langt herfra.

  10. Puslespillet
    5.7.2009

    Blottet lys over enge
    evige svar på livets gåder
    det der aldrig blev sagt
    fordums tider går i spåner
    deles mens mødre dåner
    vinde i havenes skum
    fædre til nye genrationer
    andet køn fostres i mødres skød
    borte er lidenskaben med sin glød
    blade går til jorden fra træernes grene
    smålig skønhed fra natur
    dage lænses og bliver borte,
    hjertetider så ganske korte.

  11. Skæbne
    19.7.2009

    Menneskesjæl forpint af ting
    du tror, skyld
    forpester din dag
    drømme på et levende sted
    hvor du ikke kan slippe
    bundet er du af en forkvaklet tro
    at din virkelighed er som andres
    psykotiske krop klæbet til en pæl
    hårde midler er din vej
    en kærlighed i mistro er dit lod
    skæbne rammer med en giftig brod.

  12. Kære Keld (og andre, der gerne vil have offentliggjort deres digte på Forfatterstemmer).
    Først og fremmst: Tak for de mange digte.
    Vi vil dog foretrække at modtage digtene i lydform, da sitet jo som bekendt hedder forfatter-STEMMER og er baseret på den lydlige side af digtene såvel som det skrevne ord.
    Vi ser derfor gerne, at I sender digtene til os sådan som det fremgår af beskrivelsen øverst på denne side.
    Vi vil meget gerne modtage og offentliggøre digte, så længe der er tale om seriøst materiale, men vi vil altså helst gøre det på en måde, så alle får lydsiden med. Under forsiden/optag god lyd kan man finde nogle links til programmer, der gør det muligt at optage sine digte. Under “essays” kan man finde tips til gode oplæsninger.
    Så det er bare med at komme i gang. Vi venter spændt.
    Hvis der er spørgsmål til digtoplæsninger, software til optagelse af lyd eller andet, så vil vi meget gerne svare så godt vi kan, så bare skriv spørgsmålene i kommentarfelterne på de mest passende sider, så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe.

    Med venlig hilsen
    Redaktionen

  13. Født til at leve en enkelt dag,
    Og være der hvor intet andet væsen er.
    Leve af andres efter laden skaber.
    Bare svæve i luften, og forsvinde på et bestemt tidspunkt
    Farvel favre verden.
    Sådan er kærlighed er livet for en døgnflue
    /Nicolai Geronimo

  14. Hej! Jeg overvejer at sende et (eller måske flere, hvis muligt) digte ind til jeres hjemmeside. Men da jeg nok bliver nødt til at optage dem med en smartphone, så kan de vist kun lægges ud i .m4a format. Er det ok, eller skal det absolut være en mp3? Jeg tror det format er kompatibelt med de fleste ting…

    Mvh. Jakob

  15. Hej Jakob.
    Vi glæder os til at høre fra dig…
    Vi modtager helst i mp3-format, da vi så er helt sikre på, at det fungerer (næsten) alle steder.
    Der er en del gratis konverteringsprogrammer at finde på nettet, hvor du kan lave dine lydfiler om til mp3.
    Du kan f.eks. prøve her: http://www.maniactools.com/soft/m4a-to-mp3-converter/

  16. Okay, mange tak!
    Jeg vil inden længe forsøge at optage det og konvertere det til mp3. Jeg håber det virker og glæder mig til at prøve!

  17. Hey forfatterstemmer.
    Får jeg svar på, hvis jeg har sendt et digt ind til jer, og i enten vælger at poste eller ikke at poste digtet?

  18. Hej Martin

    Ja, og vi lægger snart dit digt på:-)

    Kh redaktionen

  19. 5 små digte

    Når solen står op over verden
    og skinner ned på dig
    Så glemmer du hele smerten
    som at gå på en stille vej

    Vi ses måske aldrig mere
    Men over dig vil jeg være altid
    Følge dig i tykt og tyndt
    bare kig op og vis mig dit ansigt

    Græd ikke over at jeg nu skal væk
    Men tænk i stedet sådan
    Hvis jeg nu dit hjerte fik
    Vil jeg altid passe på den

    Livet kan være ensomt og trist
    med mange mørke dage
    Råbe og skrige til nær og fjern
    men til ensomheden kan man ikke klage!

    Et fnug blev til et træ en stormende november morgen
    ondt i armene du også fik
    Men det grønne egetræ vil altid have det sådan!

  20. Det er nytteløst.
    Stilheden er et bevis på larmen,
    den evige, øredøvende støj,
    der er i alle forstyrrelser.
    Øjet ser det – bjerget, floden, blomsterne –
    men er det et bevis på eksistens eller forsvinden?

    Det er nytteløst.
    Kemien, der har sammensat øjet og dermed synet,
    reflekterer konstant over sin egen tilblivelse, udvikling –
    den har altid været der,
    men som når øjet går glip af et syn,
    har videnskaben ikke altid,
    været sig bevidst om sin eksistens.
    Den har altid eksisteret,
    men har den eksisteret,
    hvis den ikke har været opdaget,
    hvis den ikke har været set?

    Det er nytteløst.
    Sjælen og synet ser samtidigt de samme ting,
    men opfatter forskelligt.
    måske er det tidens tendens
    at svæve i vildfarelse,
    i konstant årvågenhed overfor en
    mere eller mindre konkret eller ukonkret
    begivenhed, hændelse, et bevis, bekræftelse på,
    at det verdenssyn, man har haft, stemmer overens
    med det verdenssyn, der ligger nærmest sandheden.

    Det er nytteløst.
    Vi søger sandheden –
    vi søger at kende den mening,
    som vi alle mener at kende
    ustandseligt slås vi for at
    tillægge, fralægge, underlægge, nedlægge
    mening – betydning – over alt det,
    der måske, når alt til sidst er bevist,
    når alt er gået op i en højere enhed,
    ikke har nogen anden mening,
    end den vi selv tillægger.

    Det er nytteløst.

  21. Update eventyr

    Prinsessen lever i et stille kaos
    med forskruet ekko af det, der aldrig bliver sagt,
    på en overfladisk stenfri vej står hun uden jord under neglene,
    “de farer i overteknologi rundt i færd med at være hinandens kræftceller”
    bag tonede ruder skriger hun i lydisolerede vægge,
    prinsen hun mødte før var ikke en prins
    prinser og prinsesser,
    pinsler i finesser
    eventyr har lykkelig slutning
    eventyr er fiktion

  22. Dine øjne funkler som stjernes skær
    Jeg kigger på en stær
    Jeg troede det var dig, men det var en fugl
    Så nu skal jeg hjem og holde jul
    Jeg har ingen gaver
    Men massere af slaver
    I min kælder
    Får du gæller
    Du er død som en mus
    Jeg har lige brændt mit hus
    Fuck
    jeg er en dromedar

  23. Jeg hader mig selv for at være flov
    Jeg hader mig selv for at være kedelig
    Jeg hader mig selv for at være dum
    Jeg hader mig selv for ikke at have facit
    Jeg hader mig selv for ikke at leve
    Jeg hader mig selv for at vælge fra
    Jeg hader mig selv for at hade
    Jeg hader mig selv for at lyve
    Jeg hader mig selv for at elske
    Jeg hader mig selv for ikke at prøve
    Jeg hader mig selv for at prøve
    Jeg hader mig selv for ikke at elske mig selv

    Mest af alt hader jeg mig selv fordi
    Fordi fordi fordi
    Fordi jeg ikke ved

    Jeg væmmes ved min usikkerhed
    Jeg væmmes ved min undskyldning
    Jeg væmmes ved min misundelse
    Jeg væmmes ved at græde nu
    Jeg væmmes ved at væmmes ved andre
    Jeg væmmes ved mig selv for at være bedst
    Gør jeg?
    Jeg væmmes ved ikke at række hånden ud
    Jeg væmmes ved at lade som om
    For mig. For andre.

    Mest af alt væmmes jeg ved mig selv fordi
    Fordi fordi fordi
    fordi jeg elsker mig

    Jeg elsker mig selv for at være god ved andre
    løgn
    Jeg elsker mig selv for at være sjov
    løgn
    Jeg elsker mig selv for at være spontan
    løgn
    Jeg elsker mig selv for at være begavet
    løgn
    Jeg elsker mig selv for at være smuk
    løgn
    Jeg elsker mig selv med viden om, at jeg kan klare det
    klare hvad?
    Livet er hårdt.
    Så hårdt?

    Mest af alt elsker jeg mig selv for at elske mig selv
    løgn

    Mest af alt hader mig selv for ikke at være mig selv

    Når jeg er mig selv, elsker jeg min usikkerhed
    Når jeg er mig selv, frydes jeg ved min selvsikkerhed
    Når jeg er mig selv, elsker jeg min spontanitet
    Når jeg er mig selv, elsker jeg uvisheden
    Når jeg er mig selv, elsker jeg min åbenhed
    Når jeg er mig selv, elsker jeg min humor
    Når jeg er mig selv, elsker jeg andre

    Når jeg er mig selv, er jeg foruden dig.
    Foruden dig elsker jeg alt.
    Foruden dig væmmes jeg ikke.
    Foruden dig er der ikke flere løgne.
    Uden dig er verden farverig.
    Med dig er verden alt andet end symfoni.
    Dette er ikke en kærlighedserklæring
    For mest af alt, hader jeg dig
    Dig der har et navn.
    Du er det der ødelægger mig
    Langsomt indefra. Langsommere end alt.
    Forsøger at bryde ud.
    Umuligt
    Du er det der hurtigere end noget andet jævner mig med jorden
    Langsomt udefra. Forsøger at bryde ind i mine aller dybeste og sårbareste kamre
    ikke blot muligt, men en sikker vinder.

  24. (Dette er mit første digt, ikke noget jeg før har gjort mig i, men ville alligevel lige prøve det, da vi har haft så meget om det i skolen. Det er mine tanker, så vil dog gerne være anonym, hehe)

    Ét

    Sovende går vi langsomt i takt
    mod det endelige mål.
    Uden at kende sidste akt
    danner vi skjold af stål.
    Sammen står vi uforstående på vagt,
    hvor vi er bragt,
    tilbagestående kun med de ord der blev sagt.
    – Vi er ét –

    Længsel efter viden danner en løsning,
    kortvarigt kan vi glemme.
    For en stund uden belastning
    behøver vi ikke at klemme.
    Sammen står vi hånd i hånd
    som bundet fast med bånd
    men tilbagestående uden ord og ånd.

    En tåge af varsel spredes
    De er på er vej.
    Sværd og skjold forberedes,
    og frem træder han bleg.
    Uvidende går han imod,
    da en brand opstod,
    tilbagestående var han med glødende blod.

    Ilden fanger ham,
    da vi langsomt træder tilbage.
    Han brander som et lam,
    vi ser på for at behage.
    I byen spredes lugten af blod,
    og vi lever videre i armod,
    tilbagestående har jeg nu forståelse.
    Vi er ét –

  25. Håb.

    Jeg gav hende mit hjerte, til trods stjal hun det.
    Kastede det højt i himlen.
    Jeg fløj – Jeg faldt.

    Jeg fandt det, fandt mit hjerte!
    Der det ligger, fladt og forladt.
    Min eneste skat, blot for kun en enkelt nat.

    Pludselig stod hun her igen og fortalte om en ven.
    Som hun havde set flyve, men falde ned igen.
    Endnu en gang vil jeg synge min sang,
    Råbe og skrige om den fantastiske pige.
    Årene gik – frygt jeg fik.

    Men mit hjerte havde vandret, vandret i tidens muldne mørke.
    Tid vil aldrig vente, tiden jeg begravede i håb.
    Håb om bedre tider – Håb om forståelse.
    Forstå en håbløs romantiker.
    Jeg faldt – Jeg fløj.

  26. Midt i mørket lægger jeg
    Helt stille og alene
    Ingen ord at dele
    Ingen at dele de ord med
    Jeg bekymrer mig og tænker tanker
    Tænker man ej deler
    Stille nat hvor alt kan ske
    Natten er min legeplads
    Legepladsen hvor alt kan ske
    Jeg kan alt i nattens drømme
    Jeg kunne flyve hvis mine tanker fører mig den vej
    Jeg kunne besejre alle og bestige bjerge
    Jeg er nattens skygge
    Nattens skygge der ser alt
    Jeg drømmer mig væk
    Væk til en dag hvor jeg er noget
    Hvor jeg er en man der og ikke bare en der eksisterer
    Man skal kæmpe for at være et menneske og ikke bare Eksistere som et nummer
    Nattens drømme viser mig alt
    Stille nat kun en enkelt lyd fra fuglene uden for
    Stille nat din mørke stemme er stille
    Nattens gader er trukket over os
    mørkeblå med stjerner på
    Gud har lagt tæppet på for natten er her
    Klokken er mange
    Stille nat vis mig mine styrker
    Hvad kan jeg
    Stille nat kan jeg drømme mig videre
    Videre i livet stille sti
    Morgen er lys og glad med fugle der pipper
    Men natten er stille og tankevækkende

  27. Håb i mørket.

    ”I dag er en sort dag. Jeg er døende, i krop og sind.
    Jeg føler sejlene er hejst, men der er ingen vind.

    Blæs igen på mig Danmark, giv mig tillid med på vej.
    Hvis ikke du vidste det før, ved du nu; jeg elsker dig!

    Når dine smukke værdier køles ned, ja så falmer du.
    Fandtes der virkelig; chancer hos dig, kunne den godt bruges nu!

    Med dit flag i hånden går jeg gennem ild og vand,
    For dig gør jeg alt, bare vi husker alle mand!”

    Martin Bødker 2019

  28. 1. Min krop og Caspar Eric,
    Jeg drikker en kold Pepsi Max jeg har købt i den kiosk hvor jeg hentede et eksemplar af Nike, fordi jeg godt kan lide Caspar Eric’s poesi fordi han forstår hvordan det er at leve med en krop der har CP/ fysisk funktionsnedsættelse/ handicap og jeg tænker på at jeg egentlig stadig ikke er helt sikker på
    Hvordan jeg synes det er rarest at folk omtaler min krop
    Og på
    At jeg ville ønske at nogen ville sige til mig at jeg faktisk er fuckable, og på hvor bange jeg bliver når det lykkes at skabe kontakt til et menneske der siger at det ikke gør dem spor at jeg har CP
    Og de spørger hvordan jeg har sex og jeg siger at det kan jeg godt og at vi finder ud af det hen ad vejen og jeg tænker at jeg hader fordomme og jeg hader den overfladiske tankegang der gør
    At vi aldrig mødtes fordi du sagde det var for besværligt at jeg skulle tage en taxa hjem til dig fordi jeg ikke kan gå distancen fra stationen og hjem til dig
    Så jeg sad tilbage med en fornemmelse af uforløste følelser og energi
    Selvom vi ikke kendte hinanden så godt endnu så håbede jeg alligevel at det kunne blive til noget lige til du sagde et nej er et nej og det må jeg kunne forstå
    Et nej er et nej er et nej
    Jeg venter stadig på ikke at føle savn
    På at følelserne af at noget mangler forsvinder
    Måske en dag..

    2. Ordyoga.
    Jeg vænner mig nok aldrig til at tiden nu er min
    At jeg kan gøre hvad jeg vil når jeg vil
    Måske fordi det lige nu ikke føles sådan.
    Min krop gør ondt og jeg føler mig låst
    Jeg gik for langt
    Hvorfor bad jeg ikke en anden overtage gåturen med familiens firbenede væsen bare i dag?
    Måske fordi jeg tænkte at svaret ville være nej
    Eller fordi min samvittighed ikke ville have det siddende på sig
    Jack kan så godt lide vores små ture
    Og det kan jeg egentlig også
    Lige i dag havde jeg bare noget medicin der også skulle hentes, jeg var ved at løbe tør og for at undgå stress hentede jeg det i dag, selvom jeg nok godt kunne have ventet nogle dage endnu, for at være helt ærlig havde det nok gjort den efterfølgende tur noget nemmere at komme igennem, eller havde det?
    I går mødte jeg en gammel klassekammerat
    Jeg bliver altid nervøs når jeg møder mennesker der kendte mit ´før´
    Før kroppen blev strukket, presset vendt på vrangen, vredet væk fra den jeg var hen i mod noget andet og mere ægte. Måske er det også sådan jeg skal se smerten, som et udtryk for at jeg mærker min krops signaler helt råt, uden filter, når det stikker, prikker, når musklerne føles svævende, som en fornemmelse af allestedsnærværende ømhed, mere end noget andet, som følelsen af akut smerte mere end fornemmelsen af muskel og hud, og knogle, der strækker og bøjer, mens jeg trækker vejret og prøver ikke at fokusere på ,8andet end at jeg skal fra a til b og tilbage igen; nogle gange bliver jeg overmodig og kan næsten glemme hvor meget det kommer til at koste mig i dagene bagefter, fordi jeg bare vil frem, ud og over til der hvor tingene sker, fordi jeg vil se andet og mere end indersiden af min dyne, mærke andet underlag end madras ovenpå madras. Høre andre stemmer end min egen, andre tanker, det er nok derfor jeg læser så meget som jeg gør, fordi jeg når jeg ikke kan flytte mig fysisk må flytte mig i tankerne, fjerne mig fra det tunge, det grå og ensformige, fra væggene og mærket som jeg frygter kommer tættere og tættere på, hvis jeg kun er mig, i selskab med mit eget jeg. Det føles meget som om at mine tanker er hurtigere end min fysiske krop, som om at når først en tanke har slået sig ned, så slår den rod, den spreder sine rødder, flere tanker følger den første, og inden jeg for set mig om, er der et helt rodnet af tanker og følelser helt blandet sammen. Tungsind, mørke, udmattelse, kom nu krop (vil jeg skrige, for jeg er ikke i stand til at heppe på mig selv, på det her stadie.
    Jeg skriger, for det meste lydløst, for det meste med ord og store bogstaver, det er min måde at komme af og ud med ting. Eller i hvert ud med, det der med at komme af med er sværere, det kræver at man giver slip og det kræver mere end én vejrtrækning, selv hvis man er god til at trække vejret heelt ned i maven, , det har jeg fået at vide at jeg er; god til at trække vejret, jeg ved ikke helt om det passer, anayway det her er ikke yoga, det er ord, mine ord er måske i virkeligheden min yoga, min mulighed for at mærke efter, komme ned i the gutter, alt det dirty shit der gemmer sig derinde i sindet

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.