Sandkasser, skubber bjerge foran mig

Et digt af Iben Fog Staal.

[audio:z-faktor/Sandkasser_skubber_bjerge_foran_mig.mp3]

Virker afspilleren ikke? Pr√łv at klikke p√• dette direkte link til lydfilen.


SANDKASSER, SKUBBER BJERGE FORAN MIG

Usandsynlige skitser
spirer fra mit sinds lysegr√łnne
(eller er det lyser√łde?)
eksukutivfunktionskamre

Рmåske udvikler jeg snart klove
af ren og skær stædighed; at kunne stå fast
er min st√łrste dyd
og skubbe bjerge foran mig mens jorden skurrer
kun mine fingerspidser ber√łrer flygtigt de
grove stenarter, der ikke som krystaller lyser, men
med al min magt erroderer landskabet og ligger det
√łde som en sandkasse af kontrol
idealernes lige kanter og ensartede sandkorn
som var jeg bange for at få sten i skoen, nej,
jeg ignorerer noget sådan hårdt og uforligneligt som stens eksistens
der findes kun sand, foran mig
en √łrken af √łnsker som mine barnef√łdder kan
forblive barnef√łdder i,
forbandet være muligheden for hård hud
og bl√łdende kn√¶

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *