Hvor dagen og natten er den samme

 

Et digt af Iben Fog Staal.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.


HVOR DAGEN OG NATTEN ER DEN SAMME

Jeg drømte igen om en gammel drøm
der efter års anonym blomstring ud af ingenting
visnede hen uden at sætte så meget som et enkelt frø

Han havde gemt mig i en åben æske
og aldrig glemt mig, aldrig slettet det
spor af ord jeg havde slæbt gennem hans ansigt

Og nu undrer jeg mig over, om jeg
skal holde vejret inde- vende tilbage til intet,
eller blot i stilhed lade som om jeg stadig lever

Share

  3 Responses to “Hvor dagen og natten er den samme”

  1. txt og oplæsning er ikke ens, 2. strofe 3. vers

  2. Det er faktisk et lidt pudsigt emne. Vi har oplevet det ske en del gange til oplæsninger, hvor vi har været ude at optage. Om det er digterne, der rammes af en anden inspiration eller om det er deciderede fejl i oplæsningen ved jeg ikke.
    Vi vælger dog som regel at lade “fejlene” være, fordi det måske mest af alt understreger, hvad der sker i en oplæsning. På en måde kan man tale om at ordene bliver mere levende af det.
    Der kommer jo faktisk også et “op” ind i starten af digtet så blomstring bliver til opblomstring.
    Det spændende er dog nok ikke, at det er en fejl, men hvad det betyder for digtet og for rytmen i oplæsningen. netop derfor lader vi det være, som det er.
    Jeg håber, at du bærer over med os i dette valg.

  3. Ja for søren da, jeg troede bare det var en fejl. Fedt nok at det er impro!

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)