Honningtunge

Et digt af Suzanne Br√łgger
Tilbage til “Sl√łret”

[audio:honningtunge.mp3]

Virker afspilleren ikke? Pr√łv at klikke p√• dette direkte link til lydfilen.

HONNINGTUNGE

Hvor i verden hun end var,
ville hun altid h√łre til i hans hus.
Og han lagde en lapis lazuli ring i sit frieri,
ikke for at true eller tvinge,
men for at h√łre nye historier fra hendes mund
og mærke hånden der,
hvor han var aller √łmmest.
Mærke den dér.
Mærke den dér.

Honningtunge.
Honningtunge,
honningtunge,
honningtunge.

Han hævede hånden til hug,
men med sværdet svingende over hovedet,
fortalte hun ufortr√łdent videre under sl√łret.
Under sl√łret.
Under sl√łret.
Under sl√łret.

Jeg siger det som solen, gult.
Er solen såret i himlens lunger?

Lad mig ikke ligge lig,
jeg vil synge,
n√•r jeg skal d√ł.
N√•r jeg skal d√ł.


Tilbage til “Sl√łret”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *