Pølsiaden

 

Et digt af Preben Klystrup – her læst op af Thomas Olesen

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.

Henimod aften jeg sad trygt i min polstrede sofa
så på et foredrag om madkultur i DK 4
og da det mørkned’ så småt, blev jeg en anelse brødflov
så jeg gik ud for at se, hvad der mon var i mit køkken.
Køleskabsdøren kom op, synet mig ramte med mismod
Dér lå en muggen citron, hist stod en kvart liter fløde
Andet var ikke at se, hylderne gabende tomme.
Men i det ophængte skab, over tallerk’ner og kopper
måtte der vel være mad, tørkost jeg nu kunne spise.
Jeg trak en god taburet frem og stod op for at kigge.
HP sauce havde jeg dér, så var der også lidt sennep,
en dåse hårdtpresset bov, støbt i en dåse af Jaka
og med en udløbsdag fra Fred’rik den niendes dage
dertil en pose med ti hengemte pinde spaghetti.
Det var et sørgeligt syn, atter slog mismodet indad
ret som når skimmel og svamp breder sig op gennem tømmer.
Men der er ingen, der kan sige om mig, Preben Klystrup,
at jeg er rådvild, for jeg finder mig altid en udvej.
Så har jeg slet ingen mad her i mit køkken derhjemme
så kan jeg bare gå ud, ud for at spise i byen.
Således sagde jeg da, det var en dristig beslutning,
men jeg gik ud for at ta’ frakke og hue fra knagen.
Huen er varm, og en kvast stritter i vejret fra toppen,
så den er virkelig fiks, passer fortrinligt til frakken
som jeg har købt mig i Daells Varehus inde i byen.
Det var med selvsikre skridt, at jeg gik frem imod torvet
der hvor en pølsevogn står klar til at mætte den sultne.
Sulten gav kræfter og jeg følte mig ung med de unge
så da jeg talte til ham, manden derinde i vognen,
brugte jeg vendinger som nok kunne regnes for kække.
– Død indianer i båd, lort skal der smøres på ryggen.
Dertil en øgle med slam, afhugget pik med det røde.
Men hvordan så det gik til, selv om jeg sagde det myndigt
kunne jeg høre det lød underligt det jeg bestilte.
Og som han så på mig, ham, pølsemanden derinde.
Han var vist også lidt sur, lod som han ikke forstod mig.
Hvad skal du ha, spyt så ud. Og jeg ku se på hans øjne
han tænkte: Taber og nar. Halvgamle tåbe og skvatmås.
Ikke jeg finder mig i sådan en ussel behandling
så han fik smøren igen, blot med en ny formulering.
– Afhugget øgle i slim, kano med lort under kølen
Dertil en halv meter pik, snittet af død indianer.
– Så er det godt, du, Bror Lort. Du ka få tre af de røde
Kom så, fisk pengene frem. Ellers så har du at skride.
Jeg tog mod pølserne og traskede hjem til min bolig
fulgt af en pølsemands rå, hånligt ufølsomme latter.

Share

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)