Digte

2 Responses to Digte

1. Ayman Alwali skriver:

   30. december 2015 kl. 22:42

   Jeg er ikke en ateist for jeg elsker gud.
   Gud der lader døren stå åben for os alle og ikke kun hans sendebud.
   Gud der er der for os alle selvom vi ikke ser ham ud af vinduet.
   Den gud som når vi prøver at beskrive giver os gåsehud.

   Ja, det den gud jeg kender.
   Jeg er ligeglad med om nogen fremstiller bestemte mennesker som guds fjender.
   Jeg er ligeglad med om nogen lever deres liv kun i synagoger, kirker og moskeer.
   jeg er ligeglad med om nogen lever deres liv med en forhåbning om at de ”vinder”.

   Men hvad ”vinder” eller får de?
   Får de guds kærlighed at føle?
   Får de guds barmhjertighed at føle?
   Eller er det guds tilgivelse de vil søge?

   Men sådan gider jeg ikke at leve.
   Sådan bliver livet svært at beskrive.
   Sådan bringer vi vores eget liv i en blindgyde.
   En blindgyde mod enten paradis eller helvede, hvilket føles så langt væk fra virkeligheden at det kan være svært at fremkalde sådan et billede.

   Jeg vil i stedet give min kærlighed til folk der mangler.
   Jeg vil i stedet dele min barmhjertighed til folk der intet har i deres banker.
   Jeg vil i stedet tilgive de der forsøger at forandre.

   Sådan ser jeg gud.
   Jeg ser ham gennem disse menneskers glade ansigter, når jeg blot giver dem det mindste vi ønsker.
   Jeg ser ham når jeg hjælper de ældre med at bære deres tunge indkøbsposer.
   Jeg ser ham ved at udføre gerninger som alle mennesker tilgodeser.

   Det vigtigste for gud er at vi mennesker hjælper hinanden til det sidste.
   Vi skal ikke kun søge hvad der for os selv er det bedste.
   Vi skal altid forsøge at hjælpe vores medmennesker i stedet for at forblive egoistiske.

   Vi kommer ikke i kontakt med gud ved at forestille os gode og dårlige mennesker.
   Vi skal i stedet forsøge at hjælpe de der render rundt med store trængsler.
   Vi burde i stedet fokusere på at ændre vores egne handlinger.
   Gør vi dette, vil gud vise sig og indfri alles forventninger.
2. Hans Dagfinn skriver:

   1. oktober 2017 kl. 17:00

   Virkelig fantastisk!