Læsninger på Stedet

 

LÆSNINGER PÅ STEDET – med Josefine Klougart

En forfatter, en præst, en lokalhistoriker og en litterat åbner op for en bog – dér hvor bogen foregår. Hør resultatet her på siden, og hør om de magiske forbindelser mellem sted og litteratur i Josefine Klougarts poetiske landskaber.

I august 2012 lavede Forfatterstemmer.dk et arrangement med Josefine Klougart i hovedrollen. Under titlen LÆSNINGER PÅ STEDET havde vi inviteret forfatteren til at læse udvalgte passager op fra debutromanen, Stigninger og fald. Læsningen fandt sted i Agri Kirke, få meter fra forfatterens barndomshjem i det bakkede landskab på Mols, hvor bogen foregår.

Hver tekstpassage blev udfoldet af hhv. en præst, en lokalhistoriker og en litterat, der perspektiverede teksten med udgangspunkt i hver deres faglighed.

I lydfilerne kan du høre præsten, Betty Højgaard, der har virket som præst i Agri i 31 år – og som desuden har døbt Josefine Klougart i kirken. Du kan høre museumsinspektør, Jakob Vedsted, fra Museum Østjylland, der har mere end 27 års erfaring med at formidle Mols lokalhistorie. Og du kan høre lektor og dr. phil ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet, Dan Ringgaard, som har forsket i forbindelsen mellem litteratur og sted, og bl.a. udgivetrejsebogen og essaysamlingen “Stedsans”.

Download lydoptagelserne fra arrangementet (rækkefælgen er kronologisk):

Intro: Thomas Olesen, Forfatterstemmer, om arrangementet: direkte link til lydfilen
Præsten: Betty Højgaard om side 42 – 44: direkte link til lydfilen
Lokalhistorikeren: Jakob Vedsted om side 22 – 23: direkte link til lydfilen
Litteraten: Dan Ringgaard om side 137 – 138: direkte link til lydfilen
Forfatteren: Josefine Klougarts kommentarer og svar på spørgsmål: direkte link til lydfilen

Om arrangementet:
Læsninger på Stedet var et forsøg på at løsrive teksten fra bogens abstrakte rum og føre den over i virkelighedens sted OG et forsøg på at gøre læsning, som normal er en ensom aktivitet, til en kollektiv begivenhed. Arrangementet var støttet af RETHINK puljen under Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. Læsninger på Stedet  opnåede støtte fra puljen, fordi projektet 1) gen-tænkte forholdet mellem sted og litteratur og 2) gen-tænkte læsningens karakter.

Her kan du læse et uddrag af RETHINK juryens begrundelse: ”Projektet vil løsrive læseoplevelsen og bringe bøgerne tilbage til de steder, som de oprindeligt blev skrevet om. I genfortolkningen af bøgerne og i gæsternes oplevelse af disse formidles et nyt blik på lokalhistorie og dansk litteratur. Samtidig støtter projektet Aarhus 2017s ønske om at give borgerne mulighed for at møde kultur på uventede steder.”

 

2017_rethink_dk_mail    Fotograf: Sofie Amalie Klougart

Share

  2 Responses to “Læsninger på Stedet”

  1. […] to kandidater er hhv. danske Josefine Klougart (som vi lavede Læsninger på Stedet med i august 2012) og færøske Jóanes […]

  2. […] Lyt til programmet her Josefine Klougart – fotograf: Amalie Klougart […]

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)