Ubesvaret opkald

Ubesvaret opkald – et digt af Louise Juhl Dalsgaard

[audio:digt1.mp3]

Ubesvaret Opkald

Og det g√łr ingen forskel ved hun, men tager alligevel telefonen og sender ham en besked. Og venter og ved, at han ikke svarer, men tjekker alligevel hvert femte minut. Bare hvis. Og imens f√•r hun t√łrret h√•r, tjekket mobilen, drukket kaffe, tjekket mobilen, pakket mappe, tjekket mobilen, l√•st d√łr, tjekket mobilen, k√łrt p√• job, tjekket mobilen. Og han svarer ikke og hun ved det godt, men t√¶nker at det m√•ske ogs√• er bedre at ringe. Og hun ringer og der lyder dut efter dut efter dut, og s√• en stemme: ‚ÄĚAbonnenten kan ikke besvare dit opkald, l√¶g en besked efter klartonen‚ÄĚ. Og hun t√łver men ender med at l√¶gge en besked, et tak for sidst og hvad skal du p√• onsdag og jeg h√•ber at h√łre fra dig.

Forbandede nedgroede negl, t√¶nker hun, og m√¶rker smerten der baner sig vej fra f√łdderne til hovedet, forbandede skide og av, mumler hun og tjekker mobilen. Og den viser kun et alt for stort ur, der fort√¶ller om de timer der er g√•et, siden hun ringede. Og der er ingen indkomne opkald, ikke noget som helst, bare et ur der lyser de forbifarende timer op i hendes √•bne ansigt.

Og hun l√¶gger den beslutsomt fra sig, mobilen, og knokler som en idiot for at overholde en ligegyldig deadline, og hun sluger den ene kop kaffe efter den anden, og telefonen dunker som en bet√¶ndt t√•negl i lommen. Og nok er det omsonst, men hun tjekker alligevel, og der er stadig kun urets tal og batteristatus middel. Og hun tager det rustr√łde sjal lidt t√¶ttere til kroppen, ikke fordi hun fryser, men alligevel. Og s√• sidder hun der med tantesjal og en dunkende t√• og en mobil der er s√• tavs, at det ringer for √łrene. Dut, dut, dut, lyder det for √łrene, som en sekundviser der passerer, som bet√¶ndelse der flyder, som manglen p√• signal udefra. Dut. Dut. Dut.

Og s√• ringer den, mobilen, og hun ved snart ikke hvad hun skal tro, om det er ringen for √łrene eller neglen der v√•nder sig eller om det virkelig er. Ham. Og hun griber den lille tingest som et sp√¶dbarn griber en fremstrakt finger: h√•rdt og pr refleks. Og ‚ÄĚHallo‚ÄĚ er det eneste hun f√•r sagt, ‚ÄĚhallo‚ÄĚ, s√• himmelr√•bende √•ndssvag en modtagelse. Og hun lytter og lytter og t√¶nker, at det m√• v√¶re ham, hvem skulle det ellers v√¶re. Og lidt efter siger hun ‚ÄĚHallo‚ÄĚ igen, nu n√¶sten tryglende, ja netop tryglende, som kun et h√•bl√łst hallo kan v√¶re det. Og s√• det uigenkaldelige dut, dut, dut, for √łrene, for hele hule helvede dut.‚Ä®Og teksten p√• sk√¶rmen ‚ÄĚet ukendt nummer har ringet uden at efterlade en besked‚ÄĚ. Og hun kan ikke b√¶re det, eller hun kan n√¶sten ikke b√¶re det, s√• hun mumler et ‚ÄĚfor fanden i helvede‚ÄĚ og stamper i gulvet. Og det g√łr forbandet ondt i den negl, den skide nedgroede t√•negl der dunker og dunker s√• rustr√łdt som sjalet og den smag hun kan m√¶rke i munden.

Dut, dut, dut.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *