parkeringsplads.eng.hudafskrabninger

parkeringsplads.eng.hudafskrabninger – et digt af Mirian Due

[audio:parkeringsplads.mp3]

parkeringsplads.eng.hudafskrabninger

Lige i udkanten af byen, tæt på skoven, tæt på engen, tæt på åen ligger en parkeringsplads. Parkeringspladsen er indhegnet. Parkeringsbåsene på parkeringspladsen er indrammede med hvid maling. Handicapparkeringsbåsene er indrammede med hvid maling og markeret med handicapskilte.
Det er en bred parkeringsplads. N√•r man g√•r ind over den, f√•r man den susende fornemmelse af √•ben plads; af flade og h√łj himmel. Men selv om den er stor, er der ingen biler. Der er ingen trillende indk√łbsvogne. Ingen der handler. Ingen der pakker varer ned i bagagerummet. Men der er tre store b√łrn p√• parkeringspladsen. Tre store b√łrn som spiller fodbold, som sparker en fodbold rundt til hinanden p√• asfalten og mellem lygtep√¶lene placeret som punkter i et koordinatsystem ud over pladsen. Bolden triller ind over alle afm√¶rkninger, alle de indrammede parkeringsb√•se, hen over handicapparkeringsskiltet, hen over afl√łbsristerne, hvor det h√¶lder en smule nedad. De er glade, b√łrnene, men det er ikke fordi de smiler eller siger noget. Jeg ved bare de er glade.
Bag ved parkeringspladsen ligger engene. Gr√łnne, s√¶nkede og langstrakte. Parkeringspladsen er et plateau der h√¶ver sig op over engene, og derfra kan man se ud over de gyngende flader hvor spredte s√łer ligger som glatte, blanke sten; skaller trykket ned i sandet, guldknapper ned ad en m√łrk frakke. Og s√• √•en, selvf√łlgelig, der pl√łjer ind igennem landskabet. N√¶rmere som en kanal end en √•. Og mens jeg ser denne parkeringsplads for mig, g√•r solen ned over engene.
‚Äď Ja, ogs√• her g√•r solen ned, og det er ogs√• smukt her. Klart som vand. Klart som hudafskrabninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *