BarnDom II

 

BarnDom II af Louise Juhl Dalsgaard

(Find videosiden til denne prosatekst på Youtube her)

Linda Sugekop, suger sig til moar. Så kommer mælken og Linda suger til. Så kommer
sulten og Linda suger tæt. Lille Linda Sugekop bliver aldrig mæt”

”Lille

Du synger smukt, mor.

Glæden kan man ikke stole på, vel mor? Alle de tænder man afslører, når man smiler, siger
du. Tænder der alle falder ud med tiden. I dag blanke og hvide, snart rådne og møre – er
det ikke det du siger mor?

At glæden er utilregnelig? At kroppen krummes og huden krymper. At det samme gælder
lykken, ikke mor. Den krummes, den krymper. Er det ikke dét, du har lært mig.

Linda er ikke en god pige. Linda er en rådden tand, hun falder ud af mors mund, når mor
smiler. Linda er utilregnelig. Hun suger og suger af mors mælk for så at vende ansigtet
bort, når hun er mæt. Linda får mor til at krummes. Ikke mor? Mor var glad engang, men
glæden er ikke til at ikke stole på, vel mor. Nu er mors hud krympet og kinden er ru. Det
er Lindas skyld. Ikke mor? Linda er en sugekop, en sulten tarantel, en kødædende plante.
Linda har suget af mor så hun er krympet, ikke?

Ikke mor?

Lykken er en skøge, jeg ved det mor. Lykken er ikke andet end bedøvende dufte, der luller
os i søvn. Lykken er bare lokkende lys for enden af tunneller, man ikke vender tilbage fra.
Er det ikke dét, du har lært mig mor? At at alting ender, lykken ikke mindst, ikke også
mor?

Lykken er en tøjte, lykken er synet af vand i en ørken, som vi griber efter. Så folder vi
grådigt hænderne til en skål, og fører den læskende væske op til munden. Og. Og?

Bluf. Puf. Pist borte.

Lykken er en skøge. Jeg ved det mor.

Linda har lært det. Linda smiler og afslører sin beskidte mund, der burde vaskes med
sæbe. Linda er en tøjte, en krympet, krybende, kravlende glædespige. Utilregnelig og
rådden. Ikke mor?

Linda Sugekop, suger sig til moar. Så kommer mælken og Linda suger til. Så kommer
sulten – Linda suger tæt. Lille Linda Sugekop bliver aldrig mæt”

”Lille

Linda bliver aldrig mæt.

Vel mor?


(Se flere oplæsninger på youtube her
, red.)

Share

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)