Alle Mine Venner

 

Et digt af Peter Breum


Virker afspilleren ikke? Prøv at klikke på dette direkte link til lydfilen.

Alle Mine Venner

1.

Alle mine venner er homoseksuelle hyæner

og der er ikke en skid nogen kan gøre ved det.

2.

Alle mine venner hyler skingert mens jeg tænker

det er tiden, det er tiden, det er tiden,

det må være tiden, hvad ellers,

der har smadret deres grin.

3.

Alle mine venner drikker udmælket kaffe uden koffein,

drikker sukkerfri sodavand til festen

mens de med påtaget flamboyance

snakker kokain, priserne på benzin,

stempler venstrefløjens nyligt afdøde som svin.

4.

Alle mine venner er ikke nogens venner længere

og det er der intet i verden der står til hinder for.

5.

Alle mine venner var engang ‘mennesker’,

‘mennesker’ der i hvert fald

i den obligatoriske ungdoms alleløgn,

i den danske alt-kan-lade-sig-gøre psykose,

udgjorde løftet om ‘mennesker’;

kendetegnet og forstået

ved kun at være noget

i kraft af at være det for nogen.

6.

Alle mine venner synes

vigtige ting om vigtige ting

de ser i TV, og de ser meget TV.

7.

Alle mine venner ser på mange skærme

og bliver sure, vrede, aggressive, skvalderpylrede,

eller hvad værre er, sletter de mig,

fra deres skærmkontrollerede kontaktlister,

når de konfronteres med at skulle tale om dem selv,

eller i det mindste om noget de selv har tænkt,

eller i det endnu mindre mindste om noget

de selv har oplevet, udenfor skærmenes synsfelt.

8.

Alle mine venner skifter således

kæresterne ud med andre kærester,

når de ikke længere kan snakke sammen

med samme begejstring

om de samme TV programmer

på samme tid.

9.

Alle mine venner:

10.

Alle mine venner er vokset op i røven på den danske model efter

otte-og tresserne havde haft deres sidste sæddøde udløsninger derinde.

11.

Alle mine venner er derfor komplet uinteresserede

når talen falder på:

Politik

Psykologi

Økonomisk teori

Dygtige otte-og tressere.

12.

Alle mine venner er ligesom børn

holdt op med at spekulere i andet

end det der retfærdigvis kan siges at

være vigtigt for andre end dem selv.

13.

Alle mine venner er nu selvvalgt udenfor tankens gunst og rækkevidde.

14.

Alle mine venner er højt specialiserede;

ikke højt uddannede, ej heller blot

dannede.

15.

Alle mine venner ved ikke at der

mellem dannelse og specialisering

er væsensforskel af rang så stor

at det kræver den dannelse man kun selv

bevidst kan vælge til ved at undgå specialisering

og tage verdens smertefyldte kompleksitet med ind i kraniet

mens det stadig har intakte, bløde vækstlag under kalkens hvide overflade

for at kunne skelne

mellem dannelse og specialisering.

16.

Alle mine venner har enten børn eller diagnoser eller begge dele.

17.

Alle mine venner bebor andre steder end de, de fødtes til at bebo.

18.

Alle mine venner taler uden dialekt,

men i stedet, med konstant, frygtsom selvovervågning,

en art intetstedsdansk, der afslører at deres sprog,

ligesom de selv, er faldet totalt af landkortet.

19.

Alle mine venner opfatter naturligvis denne

flerdimensionelle og krysteragtige fremmedgjorthed

som et selvskabt, kosmopolitisk verdensborgerskab.

20.

Alle mine venner læser som voksne

udelukkende den tarveligste børnelitteratur,

men mest den, der kalder sig selv ‘fantasy’,

kan ske på ironisk trods af at den i grunden er den mest

forudsigelige, skematiske og fantasiforladte af alle,

med dens infantilt indskrænkede Rolands-kvad,

omnipotensønskedrevne trolddomskitsch og myriader

af sukkerklistrede, pseudoreligiøse fløjlsverdener.

Hvilket er mit held.

Share

  3 Responses to “Alle Mine Venner”

  1. Til Peter Breum:

    Ved et af de såkaldte “tilfælde” læste jeg dit digt umiddelbart efter Kenneth Skippers “Citronmåne”. I er begge ud i en decideret beskrivelse af tiden:
    den omsiggribende zombieficering; omdannelse af menneskets psyke til
    et rent ydre-styret program.

    Det er svært at kommentere dit digt, fordi du får sagt det hele.
    Det får mig til at spørge om det er vågenheden, der skaber digtere?
    Er vi et sammenrend af psyker, der ikke kan give slip på det originalt menneskelige?

    At du I afslutningslinien får vendt det hele en ekstra gang er elegant.
    Mine venner er som dine. Jeg betegner det dog – som mit “uheld”
    og derfor
    har jeg netop fået noget at tænke over…

  2. “omdannelse af menneskets psyke til
    et rent ydre-styret program. ”

    Ja, det kan der vel være noget om. Omend jeg måske ville have ændret et enkelt bogstav, således at der i stedet for ‘program’ i din sætning kommer til at stå ‘pogrom’.
    Tak for indlevelsen, i øvrigt.

    Vh

  3. “Det får mig til at spørge om det er vågenheden, der skaber digtere?
    Er vi et sammenrend af psyker, der ikke kan give slip på det originalt menneskelige?”

    Egentlig en meget bitter-sødt smuk udledning og betragtning, Herr Angelsgaard. En romantik der ikke efterlader meget håb for romantikeren selv, men derved kan ske låner sig ekstra pondus.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)