A-Å

 

A-Å
fra Arash Sharifzadeh Abdi‘s debutsamling “Kvasidansk – nye digte på gamle flasker”, Det Poetiske Bureaus Forlag, 2009

Adskillelsens ar som angstens amulet,
barbarisk blod i bevidsthedens ballet.

Cølibatets cyklus i Ceres’ celle,
dagen driftens danserinde dig drille.

Et eksotisk ekkorim, euforisk egnet,
frisk som foråret, formgivet og favnet.

Gamle glæder ved et gement gæstebud,
husets herre hylder hendes hekseskud.

Illusionen ihukommer ildstedets id,
jævnføre jubilaren, jovist ved juletid.

Klogskabens kanin kan kun kaldes kanon,
lad lykken i livet lære dig en lektion.

Mystisk magt i mandens megen mod,
narkotisk natur i novicens næseblod.

Omgang med oksen, at opstige, omfavne,
påskønner parnas, passionens pigenavne.

Qua quark quantum, quasi qua unus quiz,
ritualets rablen er et rapsodisk rimet rids.

Saglig sangvinsk stimulus samler stråleglans,
tiggermunkens thalamus taler her til lands.

Ulydig ulvehunger udstyret og udstrakt,
viser verden vejen, sin vordens viljesakt.

Wahrheit wächst aus wahn und wandel, aber wie?
Xenofili for en xenos, ej xenofobi!

Ydmyg ynde ytret, ydeevne ypperlig,
zen i zoologens zoo, ziggurat og zombi.

Ædelt ægte æg som æresords æon,
øjet øjner øglen, ømskindet som øren.

Året åbnes å på å som åbenbaret ånd.

Q-verset: Som kvarkmængde, næsten som en quiz.
W-verset: Sandhed vokser ud af forandring og vrangforestilling, men hvordan?
X-verset: Beundring for en gæst, ej frygt for fremmede!

Share

  One Response to “A-Å”

  1. Det flot det der

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)