Lyndigtes endeligt

Som en del sikkert har opdaget, er sektionen med lyndigte forsvundet. Det skyldes, at det firma, der leverede den bagvedliggende software og som havde filerne lagret ikke længere er at finde på nettet. Det er rigtig ærgeligt og vi er rigtig kede af at have mistet lyden til alle de gode digte.
Vi har stadig teksten gemt, så hvis du har mistet et digt, er du meget velkommen til at kontakte os, så vil vi hellere end gerne sende det til dig.
Vi beklager meget til alle jer, som har mistet et eller flere digte på grund af denne ærgelige udvikling. Vi kan dog til gengæld love, at det ikke sker med de andre kategorier.
Vi (redaktionen) har lært en vigtig lektie ved dette, som er, at vi altid skal sørge for kun at have digte liggende på egen server og i øvrigt sørge for at have back-up af det hele.

Vi håber meget at I alle vil bære over med os, selv om lyndigtene er blevet fjernet uden varsel og nogle af jer har mistet jeres oplæsninger.
Vi håber også at I alle stadig vil fortsætte med at sende jeres supergode digtoplæsninger til os.

Vi beklager endnu en gang…

men takker samtidig for jeres store forståelse og velvilje til fortsat at besøge sitet og blive ved med at sende digtoplæsninger til os.

Med venlig hilsen
Redaktionen (med røde ører)

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder om siden. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Lyndigtes endeligt

  1. Vibeke skriver:

    Det er synd og ærgerligt, men i har vist bare gjort som de fleste og været tillidsfulde – det er ingen skam.

    De fleste tror, at de der eksterne værter er til at stole på – og se så hvad der kan ske. Lærerigt for alle. Man kan prøve at forestille sig, hvad der sker med folks billeder og videoklip, hvis Youtube, Picasa, Flickr og Facebook vælger at lukke ned en dag. Der er garanteret mange, der ikke har sikkerhedskopier af deres digitale materialer. Og det gælder også halv- heloffentlige organisationer. En meget stor del af den kollektive hukommelse ligger hos eksterne værter. Vildt at tænke på. Godt at I blev klogere allerede nu.

  2. Redaktionen skriver:

    Tak for den tillidsfulde melding. Men ja. Det er et hårdt liv nogle af de mange eksterne leverandører i branchen lever, så nogle af dem bukker jo nok altid under.
    Vi tager som sagt back-up nu, hvilket dog ikke er særligt mandigt – hvia man ellers følger talemåden “rigtige mænd tager ikke backup, – de græder” i betragtning. Da meget af materialet jo dog bare ikke stammer fra vores egne hænder eller hoveder, mener vi, at vi bør være lidt mere ansvarlige.
    Derfor tager vi nu backup jævnligt og forsøger så vidt muligt at holde os til sikre leverandører og produkter. Ud over det er der jo ikke så meget at gøre andet end at håbe på, at det hele går godt – også i fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *