dec 282009
 

denne side, under Library of Congress, kan man finde en fin artikel med nogle gode tips til, hvordan man læser sine digte op.

Det er Billy Collins, der giver tips til oplæsningen, så den bliver bedst mulig.

Der er selvfølgelig alle mulige former for digtoplæsninger og alle har vel netop deres helt egen stil, så det er ikke fordi vi alle skal ensrettes. Det er ene og alene ment som en hjælp, hvis man nu skulle sidde og have lyst til at være en forfatterstemme, men ikke rigtig ved, hvordan man skal gribe det an.

Share

  5 Responses to “Lær at læse et digt op.”

  1. Uagtet at oplæsningstekning er et holdningsspørgsmål, og intet andet, er jeg fuldstændig uenig med Billy Collins! Hans råd forfladiger adgangen til ethvert digt, der nogen sinde er skrevet, og taler ned til digteren og til publikum, som om man ingen reelle krav må stille til sig selv eller til den lyttende.

    Det er min holdning, at et digt skal læses, som det står skrevet… og således med alle de mange forskellige pauselængder, som tegnsætning og linieskift er, skrives som det skal læses og læses op. Jeg kalder det “pausenotation”.

    Se det som rytmeangivelse – en styring af åndedræt og stød, som tilsammen bliver til digtets egen vejrtrækning. Det er en rytmeangivelse uden hastighedsangivelse… men lige som med musik kan hastigheden øges eller sænkes af oplæser eller læser, blot relationen mellem de forskellige pauselænger overholdes: en kommapauses varighed står altid i et bestemt forhold til et punktums varighed.

    Digtets vejrtrækning skaber en kontakt mellem digterens og den læsendes krop, som ingen mentalæstetisk forståelse af historisk kontekst kan gøre det. Pausenotation skaber således forbindelse til det nu, hvor digteren færdiggør sit digt.

    PAUSENS MUSIK

    tegnpauser & grammatiske pauser, stigende varighed

    ingenpause
    _ rum mellem ord
    () parenteser
    – bindestreg (sammenbinder 2 eller flere ord)
    , komma
    – tankestreg (adskiller 2 sætninger)
    ; semikolon
    : kolon
    … (tænk lige over dét her!)
    . punktum
    !? udråbstegn/spørgsmålstegn
    tegn på egen linie

    tegnsætning, der sættes ved linieslutning, er af længere varighed end inde i midten af en linie i digtet, fordi linieskiftet knyttes til tegnet

    “TOMME” PAUSER I STIGENDE VARIGHED – INDPASSES EFTER EGEN FORNEMMELSE AF VARIGHED I FORHOLD TIL OVENSTÅENDE PAUSELÆNGDER

    linieskift + tabulering med sammenhæng til forrige line – kortere end et rent linieskift
    tabulering i forrige linie + linieskift + tabulering – samme længde pause som ovenstående
    tabulering i første linie af afsnit
    linieskift midt i ord
    linieskift efter grammatisk tegn
    linieskift + tankestreg ved linieskift
    linieskift m/ stort begyndelsesbogstav
    dbl. linieskift
    triple- eller flere linieskift
    sideskift (!)

    kenneth krabat 2000

  2. … oplæsningsteknik, ikke “oplæsningstekning” eller “oplæsningsTekken” for den sags skyld.

  3. Hej Kenneth.
    Jeg er for så vidt enig med jer begge, selv om det lyder mærkeligt, når du nu er helt uenig med Billy Collins. Jeg tror, at forskellen i forståelsen fo jeres vedkommende mest handler om niveauet for oplæseren.
    Billy Collins skriver sin artikel til skoleelever, mens du gerne vil højne niveauet. Billy Collins “regler” er nok meget gode for den totalt utrænede. Til gengæld synes jeg, at dit indlæg er et rigtig godt tillæg til dem, der skulle ønske at arbejde videre med oplæsningsteknikken.
    Det er nok egentlig selve denne kunst: At læse et digt op, som gør at Forfatterstemmer har sin berettigelse. Det er nemlig netop ikke det samme som at læse et digt for sig selv.
    Derudover er det netop for at få forfatterens egne pauser, hastigheder o.s.v. og dermed deres egen forståelse af digtet, at vi så gerne vil have oplæsningerne med på siden.
    Men redaktionen vil meget gerne sige tusinde tak for dine kommentarer, som helt sikkert er rigtig gode, for de oplæsere, som gerne vil være bedre.

    Som du starter med at skrive, så er det nok mest af alt et holdningsspørgsmål, men der er samtidig altid mulighed for at man kan forbedre sin egen oplæsning.

  4. Jeg kunne ganske enkelt ikke lade hans forslag til skoleelever stå imodsagt. Skolepoesi har ikke meget med virkeligheden at gøre. Stod det til mig, skulle der undervises hardcore i alt, der har med digterens virkelighed at gøre. Ikke nogen gummihandsker eller andre filtre imellem digteren og “eleven”. Intet, der blødgør.

    Fint med noget romantiseren – som at enhver uddannelse er relativt nem det første år – men absolut forberedelse på, at det bliver virkeligt lige om lidt.

  5. Billy Collins’ værste er vel denne: “Obviously, poems come in lines, but pausing at the end of every line will create a choppy effect and interrupt the flow of the poem’s sense. Readers should pause only where there is punctuation, just as you would when reading prose, only more slowly.”
    Men det er jo svært at give regler for andre i denne sag – og selv vil man demonstrere sin holdning ved et eksempel http://per-olof.dk/spl16_09.htm

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)