nov 252010
 

politiken.dk, kan man i disse dage læse om projektet Librivox, som vi mener, at vi helt sikkert bør nævne her på siden.

Librivox er et initiativ, der minder om Wikipedia, på den måde, at alle kan bidrage. Der er ingen formelle krav, andet end den selvjustits, som bidragsyderne må komme med. Ooog så lige det, at bøgerne skal være af ældre dato, således at der ikke længere er copyright på dem. Det vil generelt sige, at forfatteren skal have været død i 70 år.

Ikke desto mindre er det jo et fint initiativ, som kan sikre, at mange bøger af ældre dato – klassikere, eventyr og meget andet godt – bliver frit tilgængelige for alle lydbogselskere. Det er jo dejligt.

Selvfølgelig er der allerede nu nogen, der kritiserer kvaliteten, men der er også ros til en del oplæsere. Redaktionen på Forfatterstemmer tror nu nok, at idéen er kommet for at blive. Nettet er en god platform for gratis, brugergenereret materiale, som er tilgængeligt for alle. Som vi kender det fra YouTube, sker det som regel også hurtigt, at de rigtig gode bliver fundet og de rigtig dårlige bliver sorteret fra. Så mon ikke det hele kommer til at virke fint. I hvert fald er der masser af tilgængeligt materiale allerede nu.

Dette indlæg er skrevet den 25. november 2010 og der ligger på nuværende tidspunkt 49 værker på dansk på Librivox. Vi glæder os til at følge udviklingen og håber på det bedste fra Librivox. Tak for initiativet.

Share
okt 182010
 

I november måned er der Spoken Word festival i Odense. Programmet strækker sig over 3 dage fra den 4. til den 6. Du kan finde programmet til dagene på Odense Centralbiblioteks hjemmeside.
Den 5. og 6. november vil det også være muligt at finde Forfatterstemmer på festivalen, hvor vi vil forsøge at opfange så meget god lyd, som det er muligt, for at kunne præsentere det for alle jer derude.

Fredag den 5. vil der være en lyrikcafé på Odense Musikbibliotek, hvor du kan komme og læse dit digt op og få det foreviget her på sitet. Så kom glad og skriv dit digt om byen og læs det op for alle os andre.

I det hele taget er der lagt op til nogle fede dage i ordets tegn i Odense. Så vi håber at rigtig mange af jer vil finde vej til byen i disse dage.

Vi glæder os i hvert fald til at være med og til at møde en masse kendte og ukendte lyrikere, spoken word entusiaster samt ordkunstnere af alle støbninger.

Vi ses i Odense

Du kan høre resultatet lige her

Share
jun 242010
 

SÅ blev det afsløret, hvem der vandt retten til at lave den nye radiokanal, der skal konkurrere med Danmarks Radio. Vinderen blev Berlingske Media / SBS, der således slog 100 FM. Imidlertid er budgettet for den nye kanal så skrabet, at der ikke bliver råd til at lave en vægtig indholdsside.

Den nye radiokanal, der meget sigende kommer til at hedde POP FM, får dermed ikke den kulturelle tyngde, som mange havde håbet. I stedet for at få en ny P1 lignende radiokanal, der byder på sagligt kvalitetsindhold, får de danske lyttere en radio, der byder på musik og reklamer – og en smule nyheder.

Her på Forfatterstemmer.dk er vi kede af, at det ikke lykkedes Per Stig Møller at poste flere penge i denne auditive del af kulturlivet. Vi håber på, at tiderne skifter! I mellemtiden vil vi henvise til vores egne arkiver (digtere og digtere de luxe) med poetisk lyd og Den2Radio.

God lytter !!!

Læs mere om den nye radiokanal her på Berlingske.dk

Share