feb 162011
 

Igen i år er Forfatterstemmer med på Odense Lyrikfestival.

Vi glæder os til at kunne forkæle dine ører med masser af skøn lyrik!

Se program for festivalen og læse mere om hele sagen på Odense Lyrikfestivals egen hjemmeside: http://www.odenselyrik.dk/

Festivalen finder sted 4. – 6. marts, Mimeteatret, Vestergade 95, Odense.

Odense Lyrikfestival

OL2011

Share
nov 032010
 

Den 5. og 6. november skydes Spoken Word Festivalen af i Odense. Som en del begivenheden, kan alle få lov til at komme og digte.

Fredag den 5. er der lyrik café på musikbiblioteket i Odense. Her kan du komme og digte om Odense samt hente inspiration og få hjælp til redaktion og oplæsningsteknik ved at besøge de forskellige lyrikstationer.

Endeligt kan du slutte seancen af med at læse dit digt op for os og få det lagt ud her på Forfatterstemmer.dk.

Hvis du har andre digte med fra skuffen, kan det være, at der også bliver tid til at tage dem med i optagelserne. 

Vi glæder os til at se dig på musikbiblioteket i Odense kl. 15-18 fredag d. 5. november.

Share
okt 182010
 

I november måned er der Spoken Word festival i Odense. Programmet strækker sig over 3 dage fra den 4. til den 6. Du kan finde programmet til dagene på Odense Centralbiblioteks hjemmeside.
Den 5. og 6. november vil det også være muligt at finde Forfatterstemmer på festivalen, hvor vi vil forsøge at opfange så meget god lyd, som det er muligt, for at kunne præsentere det for alle jer derude.

Fredag den 5. vil der være en lyrikcafé på Odense Musikbibliotek, hvor du kan komme og læse dit digt op og få det foreviget her på sitet. Så kom glad og skriv dit digt om byen og læs det op for alle os andre.

I det hele taget er der lagt op til nogle fede dage i ordets tegn i Odense. Så vi håber at rigtig mange af jer vil finde vej til byen i disse dage.

Vi glæder os i hvert fald til at være med og til at møde en masse kendte og ukendte lyrikere, spoken word entusiaster samt ordkunstnere af alle støbninger.

Vi ses i Odense

Du kan høre resultatet lige her

Share
sep 132010
 

Som en del sikkert har opdaget, er sektionen med lyndigte forsvundet. Det skyldes, at det firma, der leverede den bagvedliggende software og som havde filerne lagret ikke længere er at finde på nettet. Det er rigtig ærgeligt og vi er rigtig kede af at have mistet lyden til alle de gode digte.
Vi har stadig teksten gemt, så hvis du har mistet et digt, er du meget velkommen til at kontakte os, så vil vi hellere end gerne sende det til dig.
Vi beklager meget til alle jer, som har mistet et eller flere digte på grund af denne ærgelige udvikling. Vi kan dog til gengæld love, at det ikke sker med de andre kategorier.
Vi (redaktionen) har lært en vigtig lektie ved dette, som er, at vi altid skal sørge for kun at have digte liggende på egen server og i øvrigt sørge for at have back-up af det hele.

Vi håber meget at I alle vil bære over med os, selv om lyndigtene er blevet fjernet uden varsel og nogle af jer har mistet jeres oplæsninger.
Vi håber også at I alle stadig vil fortsætte med at sende jeres supergode digtoplæsninger til os.

Vi beklager endnu en gang…

men takker samtidig for jeres store forståelse og velvilje til fortsat at besøge sitet og blive ved med at sende digtoplæsninger til os.

Med venlig hilsen
Redaktionen (med røde ører)

Share
jul 052010
 

På Svendborg Bibliotek har de haft et fantastisk arrangement. Det hed Writers Camp og var et skriveværksted for “børn”.

Aldersgruppen var 12-16 årige unge, der havde lysten til at lære mere om at skrive og læse op. Der har derfor være indblandet digtere, forfattere og performere fra poetryslamscenen.

Digtene vil blive udgivet i bogform og på CD, men skulle du have lyst til at lytte til nogle af digtene allerede nu, så kan du finde dem lige her på Forfatterstemmer.dk

Tak til Svendborg Bibliotek for et forrygende stykke arbejde med at sætte lyrikken i centrum også for det yngre publikum. Vi glæder os allerede til mere.

Share
jun 212010
 

Forfatterstemmer.dk har indledt et samarbejde med foreningen LIPS – Litteraturen på Scenen – omkring optagelsen af et oplæsningsarrangement på LYNfabrikken i Århus. Tre store digtere, UKON (Ulf Karl Olov Nilsson), Morten Søndergaard og Viggo Madsen kom og læste op d. 24. juni i aftensolen på LYNfabrikkens tagterrasse.

Optagelserne er i færd med at blive redigeret og godkendt af forfatterne selv, så hav tålmodighed.

LIPS

LIPS

—–

Torsdag d. 24 juni. byder Litteraturen på Scenen (lips.dk) velkommen til forårets sidste oplæsningsarrangement på LYNfabrikken, det starter kl. 18:00. Kom og oplev:

UKON (Ulf Karl Olov Nilsson) – Morten Søndergaard – Viggo Madsen

I anledning af sommer og VM-landskamp starter vi et par timer tidligere end normalt og viser desuden kampen DANMARK – JAPAN på storskærm efter oplæsningerne. Derudover er det muligt at købe mad på LYNfabrikken denne aften.

FRI ENTRÈ

Sted: LYNfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Århus C
Tid: 18:00
Pris: GRATIS

LIPS

LIPS


—-

Links:

www.lips.dk

Se listen over alle vores samarbejdspartnere her

Share
jun 152010
 

Forfatterstemmer.dk har indledt et unikt samarbejde med Svendborg Bibliotek.

I uge 26 afholdes Writer’s Camp, der er et skriveværksted for børn og unge. Deltagerne modtager kyndig vejledning ud i den poetiske kunstart af d’herrer Kenneth Skipper, Vagn Remme, Kåre Wangel og Mikael Josephsen. Kurset munder ud i digtoplæsninger af alle deltagerne, som vil blive lagt ud her på Forfatterstemmer.dk.

Du kan læse mere om projektet her.

Svendborg Bibliotek
PS Fyn
Litteraturfestivalen Ordskælv

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Camp’en foregår på Svendborg Bibliotek onsdag den 30.6. og torsdag den 1.7. kl. 10-15 samt fredag den 2.7. kl. 15-23 – inklusiv performance / arrangement.
De tilmeldte tager selv madpakke med onsdag og torsdag, fredag sørger biblioteket for grillmad til deltagerne.
Medbring gerne din egen computer, ellers kan du låne en. Det er GRATIS at deltage!

Share
maj 242010
 

Så fik vi indviet ForfatterstemmeBoXen på Vild med Ord festivalen i Århus i slutningen af april. Indvielsen blev en stor succes med lyriske oplæsninger af Martin Glaz Serup, Lars Skinnebach og Cindy Lynn Brown!

Boksen tiltrak sig stor opmærksomhed, og vi fik lokket navne som Maja Lucas, Mette Moestrup, Jeppe Ottow, Ejler Nyhavn og Morten Rye Andersson ind bag forhænget – de digtede på livet løs ned i mikrofonen! Glæd dig til at høre resultatet her på siden!

Vi siger MANGE tak til alle deltagere.

ForfatterstemmeBoXen

ForfatterstemmeBoXen

Share
maj 142010
 

“If these walls could talk what would they say?” I samarbejde med Forfatterstemmer.dk lægger en gruppe studerende fra Digitalt Design på Aarhus Universitet lyd til væggene i Århus!

Gruppen, som kalder sig Streetblok, laver et taktilt (køleskabspoesi-inspireret) spil/værk med grafitti fra væggene i Snevringen (en lille gyde der går fra Mejlgade mod Studsgade i Århus). Det taktile spil har en digital og auditiv side, som består i, at de sætninger der kreeres, aflæses og afspilles. Afspilningen sker i selve Snevringen og i enderne ud mod Mejlgade og Studsgade.

Projektet fremvises d. 21. maj kl. 11 – 14 i Schön, bygn. 5350, Finlandsgade 25, Århus

Se mere her og her

Se videoen her

Share