Redaktionen

jan 052010
 

Tidligere har der været en nyhed med et link til digtoplæsningens kunst. Dette fik Kenneth Krabat til at kommentere på nyheden, som i øvrigt kan læses her.

Kenneth har yderligere sendt os et essay, som han endda har været så venlig at læse op, ved navn “Digteren i vejr med sig selv“. Vi fandt essayet så godt, at vi har lagt det ud på siden, som fast inventar. Du kan fremtidigt finde det under “Optag god lyd”, hvor det ligger som både tekst og lyd.

Vi vil ikke kommentere essayet her, da vi mener, at vi allerede har sagt vores ved at give det en fast plads på siden. I andre skal dog være velkomne til at kommentere yderligere – eller til at skrive egne indlæg om digtoplæsningens kunst.

Share
jan 012010
 

Her på siden har vi lavet en kategori, der hedder videodigte, men det er absolut ikke den eneste form for visualisering, der er mulig, når man befinder sig i poesiens frygtindgydende store univers.

Jørgen Haugen Sørensen illustrerer ny digtsamling fra Thomas Boberg. Du kan læse mere om det på politiken.dk.

Skulle du selv have lyst til at kaste dig ud visuelt-poetiske eksperimenter, vil vi gerne hjælpe dig. Vi lægger gerne illustrationer eller andet visuelt materiale ud på siden sammen med dine oplæste digte. Alt kan lade sig gøre!

Share
dec 312009
 

Dette er en nyhed af lidt ældre dato, men den fortjener alligevel at komme med, fordi den er så hamrende relevant.

Det handler om lydpoesi af højeste klasse. Digteren Morten Søndergaard og lydartisterne Schweppenhäuser/Thomsen folder sig ud i et enestående univers af digte og lyd/musik.

Redaktørerne havde selv den store fornøjelse at lytte til den på Aarhus Festuge ´09 og vi blev meget begejstrede for dem, selv om det stod ned i stænger og der var festivalmudder på pladsen.

I Information kunne man læse denne artikel om det spændende fænomen “Lydpoesi”.

Man kan også finde Morten Søndergaard og Schweppenhäuser lige her og se, hvornår de optræder lige i nærheden. Det er helt sikkert en oplevelse, som man ikke bør gå glip af.

Share
dec 302009
 

Som en af de mange nye features på Forfatterstemmer, har vi åbnet for muligheden for at indtale digte direkte på siden.
Det kan simpelthen ikke blive lettere. Digtet bliver optaget direkte på siden.
Det eneste du skal gøre er at klikke dig ind på denne side: Lyn-digte.

Derefter er det bare at indsætte dit digt i kommentarfeltet og så komme i gang med at læse det op.

Det første digt er der ikke endnu. Skynd dig og bliv den første online digtoplæser i Danmark.

Share
dec 282009
 

denne side, under Library of Congress, kan man finde en fin artikel med nogle gode tips til, hvordan man læser sine digte op.

Det er Billy Collins, der giver tips til oplæsningen, så den bliver bedst mulig.

Der er selvfølgelig alle mulige former for digtoplæsninger og alle har vel netop deres helt egen stil, så det er ikke fordi vi alle skal ensrettes. Det er ene og alene ment som en hjælp, hvis man nu skulle sidde og have lyst til at være en forfatterstemme, men ikke rigtig ved, hvordan man skal gribe det an.

Share
dec 272009
 

Ja, så er vi altså nået et godt stykke af vejen med det nye Forfatterstemmer.dk

Der er dog mere på vej. Jeg er f.eks. ved at finde en løsning på de forskellige forfattere og digtes titler, da det er lidt svært at se lige nu.

Der vil helt sikkert også komme mange flere links ude i højre side, så det er bare med at følge med i udviklingen der også.

Jeg glæder mig til at høre fra jer med ris og ros og gode idéer til, hvordan Forfatterstemmer.dk kan blive endnu bedre.

Nu er vi jo stadig imellem jul og nytår, hvor vi havde bebudet de store ændringer, så der skal nok komme mere endnu.

Vi lyttes ved.

Share
dec 272009
 

Godt på vej.

Som du kan se, arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at få lavet et helt nyt Forfatterstemmer.dk.

Det hele skulle gerne blive meget bedre og endnu mere interaktivt, så du f.eks. kan kommentere direkte på siden med det digt, som du lige har læst og lyttet til.

Glæd dig….

Share