Redaktionen

mar 032010
 

Langsomheden er et i denne artikel i information.

Der er jo noget om emnet. Vi har virkelig alle skruet meget op for tempoet og netop allermest i vores kommunikation. Artiklen giver eksempler på det næsten uforståelige sprog i radio og TV.

Nu handler Forfatterstemmer.dk jo om oplæsning af digte. Der ligger allerede indlæg om selve kunsten at læse op på siden og hvert digt er i og for sig en opvisning i selve kunsten. Måske netop derfor mener vi, at det er et relevant emne at tage op til debat her. Oplæsning og langsomhed.

Sætte digte dit tempo ned, så du nyder og forsøger at forstå, eller forsvinder de blot i den daglige kommunikation, når de bliver en del af nettes store kommunikationsvirvar?

Stresser du af, når du lytter til digte – eller når du læser dem?

…Og er det så fordi, det tvinger tempoet lidt ned?

Skriv dine bud på lyrikkens virkning på din dagligdag og gerne, om oplæsning af digte, hvis det har en indflydelse.

Husk også at læse (og lytte til) Kenneth Krabats indlæg om oplæsningens kunst her

Share
feb 232010
 

Forfatterstemmer.dk har indledt et samarbejde med Odense Lyrik festival, der finder sted fra fredag d. 5. marts til søndag d. 7 på Mimeteatret i Odense.

Festivalens program er spækket med store navne som Peter Laugesen, Niels Frank, Bo Green Jensen, Suzanne Brøgger og mange, mange flere. Du kan finde hele programmet her på www.odenselyrik.dk.

Forfatterstemmer.dk dukker op og fanger lyden til gavn for vores og Odense Lyriks brugere! Glæd dig!

Share
feb 042010
 

Kan der skrives noget nyt om digte, som ikke allerede er blevet berørt igennem diverse poetika og andre litteraturteoretiske udfoldelser?

Er det muligt at læse digte på en helt ny måde, eller hænger læsningen, fortolkningen og de bagvedliggende teorier sammen med netop den poetiske udfoldelse, som er i højsædet på et givet historisk tidspunkt?

Det kan være svært at se de små nuanceforskelle i digtenes verden, men vi vil meget gerne høre jeres bud på de forskellige teorier eller bare jeres holdning til læsningen og forståelsen af digte. Det kan være på det høje teoretiske niveau, eller det kan være din egen læsning af digte ud fra en følelse, som du læser ind i digtene, eller som måske allerede er til stede.

Det fascinerende ved litteraturen og nok i særdeleshed poesien, er vel netop, at form og indhold til enhver tid ændrer sig og giver nye udfordringer til læseren. Eller er det måske fordi poesien afspejler den verden, som den selv er en del af?

Når vi nu er i gang, så vil vi gerne høre din mening om den oplæste poesis plads i verden og på nettet. Er det en tilbagevenden til en oprindelig form for digtekunst, eller er det noget nyt, når modtageren nu både får lyd og tekst – og nogle gange billeder – på en gang. Med andre ord, hvor ser du en side som Forfatterstemmer i den store fantastiske litteraturhistoriske ”virkelighed”?

Share
jan 292010
 

Ja, det er jo noget tid siden, at DR lånte vores navn til en programrække på DR K.

Vi har valgt at betragte det, som om vi har fået en ny lillebror, for der er jo alligevel ikke noget, der kan være bedre end originalen. Det er ikke altid, at vi er helt enige med vores lillebror, men sådan er det jo med søskende. Vi synes nemlig nogle gange, at værten formår at hive litteraturen ned på et frygteligt kedeligt og overfladisk niveau, men sådan er det jo nu en gang.

Vi vil ikke tage en slåskamp med DR om navnet, for hvem skulle dog have glæde af det. Vi nøjes med at håbe, at der er nogle enkelte folk derude, som søger efter Forfatterstemmer efter at have set programmet på DR. Når disse personer så tilfældigt falder over vores projekt, som jo selvfølgelig i alles øjne er så uendeligt mange gange bedre, så bliver de selvfølgelig hængende lidt og lytter til et digt eller to.

Vi har faktisk prøvet at skrive til DR, om de ikke havde lyst til at kigge på siden og måske sige lidt om deres fantastiske storebror, men den kære vært på programmet har såmænd ikke svaret, så det ville de nok ikke. Men hvad gør det.

Vi håber dog på, at vi ikke bliver forvekslet med programmet på DR K. Vi har jo ikke så meget til fælles ud over en fælles interesse i litteraturen.

Om alt dette gør os til storebror eller til undergrund, det ved vi ikke, men vi håber, at I allesammen vil blive ved med at besøge siden for at følge med i de fantastiske digtoplæsninger. Vi glæder os også meget til at høre fra jer i form af digte eller kommentarer til andre digte og artikler.

På forhånd tak for bidrag og deltagelse.

Share
jan 212010
 

Det er sørgeligt, sørgeligt. Nu har Politiken opdaget, at forlagene mod betaling kan få deres bøger ind på bestsellerlisten i landets lufthavnsbutikker.

Tænk nu, hvis man kom til at købe en digtsamling i lufthavnen på vej til Mallorca, fordi man fejlagtigt troede, at bogen lå nr. 1 på bestsellerlisten. Hvilken GRU!

Læs den chokerende nyhed her

Share
jan 212010
 

Tjek det ud, det er VIGTIGT, og det er lige her – Information har bedt 9 dk forfattere (Hanne Marie Svendsen, Knud Romer, Merete Pryds Helle, Mads Eslund, Hanne Richardt Beck, Martin Glaz Serup, Mette Moestrup, Pia Tafdrup og Vibeke Grønfeldt) lave hver deres litterære manifest for det nye årti.

Vi fremhæver Martin Glaz Serups manifest, hvor han bl.a. slår på tromme for det specifikke, HER’et og NU’et, for LYDEN og for modig, provokerende litteratur, der tør gå mod strømmen!

Share
jan 172010
 

Tidsskriftet Morgenrøde er et nyt litteraturmagasin opkaldt efter et digt af Arthur Rimbaud.

Morgenrøde byder på litteraturvidenskabelige artikler, anmeldelser, billedkunst og masser af digte.

Læs bidrag af Henriette Løvdal + Tor Jonsson + Stefan Kjerkegaard + Jesper Brygger + Agnete Krogh Vinkler + Sternberg + Chresten Forsom + Christian Stokbro + Jonas Lautrop + Maja Lucas + Glenn Christian + Peter Højrup + Lotte Fløe Christensen + Mikkel Thykier + Lars Arnfred Fynboe + Martin Snoer Raaschou + Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen + Freddy Hagen

Se mere her http://www.morgenrøde.dk/

Forfatterstemmer siger tillykke!

Share
jan 172010
 

Det blev Lars Skinnebach, som med digtsamlingen Enhver betydning er også en mislyd, vandt Montanas Litteraturpris 2009 på 100.000 kr. Dermed slog han de fem andre nominerede, Naja Marie Aidt, Pablo Llambias, Pia Juul og de to debutanter  Theis Ørntoft og Lone Aburas.

Læs hele nyheden på Information og hør ham læse OP af notater fra enhver betydning – det er mislyd lige HER (hvor der også er oplæsninger af Ørntoft, Aburas og Llambias)

Share
jan 152010
 

I slutningen af januar er der poetry slam DM-kvalifikationer i Aalborg, Århus og Odense. De navnkundige værter er Peter Dyreborg og Janus Kodal (applaus, stående ovationer, hvinende kvinder etc.)

Programmet er som følger:
ÅRHUS 30/1
Poesi + Stand Up + Historiefortælling + ord som musik og musikalske ord
Århus Poetry Slam DM-kvalifkation, lørdag den 30. januar 2010, kl. 20.30
Teater Lobby, Valdemarsgade 1, Århus C
Oplev tidligere DM-mester Peter Dyreborg (vært) og Janus Kodal (vært)
Oplev lokale digtere og stil selv op. Tilmelding via www.peterdyreborg.dk

Støttet af Statens Kunstråd.

ÅLBORG 29/1
Poesi + Stand Up + Historiefortælling + ord som musik og musikalske ord
Aalborg Poetry Slam DM-kvalifkation, fredag den 29. januar 2010, kl. 20.30
Aalborg Studenterhus, Gammel Torv 10, Aalborg
Oplev tidligere DM-mester Peter Dyreborg (vært) og Janus Kodal (vært)
Oplev lokale digtere og stil selv op. Tilmelding via www.peterdyreborg.dk

Støttet af Statens Kunstråd.

ODENSE 28/1
Poesi + Stand Up + Historiefortælling + ord som musik og musikalske ord
Odense Poetry Slam DM-kvalifkation, torsdag den 28. januar 2010, kl. 21.00
Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C
Oplev værter og lokale digtere fra foreningen PS Fyn og stil selv op. Tilmelding via www.psfyn.dk

Allerede den 15. januar 2010 er der desuden åbning af forårssæsonen for poetry slam i København, dog uden DM-kvalifikation. Det er kl. 20.00 på Underkanten, Huset i Magstræde, København K.

Share
jan 112010
 

Skulle der være nogle, der endnu ikke er bekendt med siden her, eller som ikke helt har haft tiden til at kigge det hele igennem, så vil vi da lige gøre opmærksom på, at man kan abonnere på RSS-Feeds på forfatterstemmers nyheder og kommentarer.

Du finder tilmeldingslinket i den nederste menu i venstre side, så det er bare med at komme i gang med at modtage de spændende nyheder om siden, digte og andet godt. Det er også en god måde at følge med i, om du har modtaget nogle kommentarer på et digt, som du selv har indtalt til siden.

Share